- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
278

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Den roterende Puddelovn som Supplement til Bessemerprocessen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gav man dem fornemmeligt en rask Rotation. En væsenlig
Besparelse i Menneskearbeide kunde ikke opnaaes paa denne
Maade, fordi Røreapparaterne kun kunde anvendes saalænge
som Jernet var temmelig tyndtflydende, og saalænge er
Arbeidet ikke synderligt anstrængende for Arbejderne. Denne
Fremgangsmaade er derfor ogsaa kun bibeholt der, hvor man
puddler Raajern, som er meget svært at friske (omdanne til
Smedejern), og hvor denne Omrøring varer længe.

Ved den anden Fremgangsmaade, som man ligeledes har
begyndt at anvende for flere Aar siden, blev Puddelovnens
Form væsenligt forandret; istedetfor at bevæge Ragerne,
gjorde man selve Puddelovnens Herd bevægelig og man
bevægede den ved Maskinkraft. Det er indlysende, at man paa
denne Maade kunde opnaae et fuldstændigere Resultat, idet
det hele Puddelarbeide, saavel Omrøringen som Samlingen af
de spredte Jernpartikler til større Klumper, kunde udføres
ved Maskinkraft og tilmed paa en meget fuldkommen Maade.
Den første, som betraadte denne Vei, er, saavidt vides,
Svenskeren A. Oestlund. Hans Apparat bestod i Hovedsagen
af en med Jernslagge beklædt Kumme eller Potte, som man
kunde give en vilkaarlig Heldning i Forening med en
Omdreining om Axen, som man kunde regulere efter Behag.
Ovnen blev opvarmet ved en Gasflamme, som traadte ind ved
Pottens Munding fra en bevægelig Ledning, og atter traadte
ud paa Siden. Den findes beskrevet i »Jernkontorets
Annaler« 1859, 1ste Hefte. De første Beretninger om Arbeidet
med dette Puddelapparat fremkaldte de bedste Forhaabninger,
men det synes, som om Forsøgene ikke ere blevne fortsatte
med den fornødne Ihærdighed.

Omtrent samtidigt opfandt A. Bessemer i London et
Apparat, som han fik patenteret, men Beskrivelsen (i Dinglers
Polyt. Journal Bd. 153, S. 138 og andre Tidsskrifter) er saa
uklar og øiensynligt upaalidelig, at man faaer Mistanke om,
at Apparatet ikke har været forsøgt i Praxis; men i hvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free