- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
285

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Om den fabrikmæssige Inddampning af Svovlsyren og Blyets Forhold mod Svovlsyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de mindre rene, haarde Blysorter egne sig bedre til den
omtalte Anvendelse. Tidligere er Calvert og Johnson komne
til det samme Resultat (s. dette Tidsskrift, 2den Aargang,
1863, S. 182) ved Forsøg med tre ulige rene Sorter Bly i
deres Forhold til Svovlsyre af forskjellig Styrke og forskjellig
Reenhed. Blyet blev angrebet desto stærkere, jo renere
det var.

Den første Fordampning af Kammersyren foregaaer nu paa
fire forskjellige Maader.

Man inddamper nemlig i aabne Blypander, som hvile paa
Jernplader, og opvarmer nedenfra ved directe Ild. Denne
Methode anvendes hyppigst, og passer man blot ved
Thermometer, at Temperaturen ikke bliver for høi, da ellers
Blyet angribes, kunne Panderne holde længe; men der damper
meget Syre bort, og Kulforbruget er stort, da Varmen skal
forplante sig baade gjennem Jern- og Blypladen.

En anden Fremgangsmaade, som anvendtes meget i
England, er at lade Flammen fra et Ildsted slaae henover
Overfladen af Syren i Blypanden, hvis Sider ved Vandcirculation
maae være beskyttede mod Smeltning. Da Varmen her
virker aldeles directe, er Forbruget af Brændsel ringe, men
Syren overhedes let, og meget undviger derfor med Røgen i
Skorstenen. Syren bliver ogsaa meget ureen. Af denne
Grund forlader man atter disse Ovne.

En bedre Fremgangsmaade er at concentrere Syren ved
indirecte Damp af en vis Spænding. Inddampningen foretages
i med Bly fodrede Trækasser, 4 Metre lange og brede. Paa
Bunden af hver Kasse ligge to Blyslanger, 45 m lange, 0,03 m
vide og 0,007m tykke i Blyet, gjennem dem strømmer
Dampen, medens Kassen er fyldt med Syre. Forat
Fortætningsvandet kan løbe let bort af Rørene, giver man Bunden
Form af en afstumpet Pyramide, og Beholderen er i Midten
0,06 m og ved Siderne 0,30 m høi. Begge Enderne af hver
Rørledning staae ved Haner i Forbindelse med en Damp-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free