- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
297

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Hollefreunds Apparat til Mæskning ved Høitryk i Brændeviinsbrænderier og Pasteurs Øl-gjæring i fermentfri Luft.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schwarzwäller om et nyt Mæskningsapparat med tilhørende
Mæskemethode, og til denne Beretning er der knyttet en
oplysende Discussion. Principet for den nye Methode er at
foretage Mæskningen ved Høitryk, hvorved man opnaaer en
fuldstændigere Klisterdannelse, altsaa ogsaa en bedre
paafølgende Forsukkring og et større Spiritusudbytte, og paa et
andet Stadium anvendes Luftfortynding, et Vacuum, hvorved
Fiintdelingen, som understøttes ved et Røreapparat, fremmes
betydeligt. Medens Sæden skraaes før Mæskningen, fyldes
de vaskede, raae Kartofler hele i, saaat man sparer Dampkar og
Knusevalser. Endeligt er Apparatet indrettet saaledes, at
Mæskens Nedsvaling kan foregaae i samme, saaat
Svalebakkerne blive overflødige. Med samme Udbytte af Viinaand
spares 20-25 Proc. Raastof, naar man benytter Kartofler,
10-15 Proc. Korn og 20 Proc. Mais. Apparatet kan, som
det forsikkres, godt arbeide i Lande med Karrumsbeskatning,
altsaa hos os, men i dette Tilfælde bliver Udbyttet af
Viinaand af Karrummet i samme Tid den samme,
Productionen altsaa den samme, og Fordelen er altsaa udelukkende
Besparelse af Raamateriale. Apparatet arbeider ogsaa i
Ungarn, hvor Beskatningen retter sig efter den Tid, Brænderiet
er i Virksomhed, og hvor det altsaa kommer an paa at faae
en hurtig Gjæring, altsaa have tynd Mæsk, medens
Karrumsbeskatningen kræver tyk Mæsk.

Schwarzwäller beskriver Arbeidsmaaden, saaledes som
han saae den i Marton Vásár i Ungarn. Der mæskedes snart
Kartofler, snart Mais. Af Kartofler benyttedes 27 Centner,
som efter Tilsætning af det fornødne Malt og Vand, altsaa
som færdig Mæsk, fyldte 85 Cubikfod (2300 preuss. Qvart);
Mæsken er altsaa meget tynd, men gjærer rask og roligt.
Apparatet til Mæskningen lignede en liggende Dampkjedel med
høi Dampkuppel, og var forsynet med et Røreapparat, dannet
af en vandret Axe, besat med radiære Arme, saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free