- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
319

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Fremstilling af Thallium i det Store.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


For at fremstille Thallium af dette Materiale valgte man
de af Köhler og W. Crookes foreslaaede Maader, idet
man anvendte den Deel af begge disse Methoder, som meest
passede for en Fremstilling i det Store. Paa denne Maade
forarbeidedes 25 Centner Støv. Det blev i et rummeligt
Trækar overgydt med Vand og kogt med Damp. Bedre er
det ogsaa at tilsætte lidt Svovlsyre, da det synes, at noget
Thallium er tilstede som basisk svovlsuurt Salt. Man lader
Vædsken klare sig og tager den fra med en Hævert eller
filtrerer gjennem Bomuldstøi. Resten bliver endnu engang
kogt ud paa samme Maade og Vædsken blandet med den
første.

Man fælder nu Thalliumet med Saltsyre som Chlorüre.
Bundfaldet, som endnu er meget ureent og rødligt farvet,
udvaskes med koldt Vand og omdannes derpaa til svovlsuurt
Salt ved at blandes med varm concentreret Svovlsyre, og
man opvarmer saalænge, til al overflødig Svovlsyre er
fordampet. Det svovlsure Salt opløses i Vand, der filtreres, og
der tilsættes atter Saltsyre, som nu fælder temmelig reent
Chlorthallium. Skulde det endnu ikke være reent nok,
navnligt indeholde meget Arsenik, gjentages Opløsningen og
Fældningen. De sidste Spor af Arsenik fælder man ved at
lede Svovlbrinte i den sure Opløsning af svovlsuurt
Thalliumilte, hvorved man faaer et appelsinrødt Bundfald, som
indeholder ringe Mængder Thallium. Filtratet herfra giver da
reent Chlorthallium.

Det svovlsure Salt reduceres med metallisk Zink, hvilket
er udført paa et Par Timer. I det Øiemed bringes Opløsningen
i en Porcellains- eller Leerskaal, og man stiller Zinkplader i
samme. Den paa denne Maade vundne Metalsvamp udvaskes
med udkogt Vand, presses mellem Filtreerpapir og smeltes
derpaa i en Jern- eller Porcellainsdigel over en Gaslampe,
medens man leder Brint eller Gas ned i Diglen for at hindre
Iltning. Er Heden for stærk, forflygtiges Thallium let. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free