Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 / 329 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Hefte - Julius Thomsen: Om Brintens Affinitet til Metalloiderne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men nu er det Tilfældet, at de næste Moleculer Brint
forbinde sig med den allerede dannede lavere Kulbrinte under en
betydelig Varmeudvikling, thi man har

(C2, H2)	= - 55010c
C2, H4) - (C2, H2) = (C2 H2, H2)	= + 44130
4 (C, H4) -(C2, H4) = (C2 H4, H4)	= + 51720,

det er derfor ingen Tvivl underkastet, at Affiniteten mellem
Kulstof og Brint i Virkeligheden er positiv, hvilket ogsaa
fremgaaer af Bestemmelsen (C, H⁴) = +20420^c

Hvad turde nu være Aarsagen til det eiendommelige
Phænomen, at Kulstof selv ved høj Varmegrad viser sig
uvirksomt ligeoverfor Brint, saa at det først ved den høieste
bekjendte Varmegrad under Indflydelse af den elektriske
Flammebue forener sig med Brint og da under Absorption af en
betydelig Varmemængde, men at, efterat Kulstoffet eengang er
forbundet med Brint til Acetylen, dets Affinitet til Brint
viser sig utilfredsstillet, saa at nye Mængder Brint let forene
sig med Acetylenet og da under Varmeudvikling!

Betragter man Kulstoffets almindelige Forhold noget
nærmere, bliver det klart, at det ovenomtalte Phænomen kan
betragtes som Typus for Kulstoffets Forhold ligeoverfor alle
andre Legemer. Kulstoffet forbinder sig ikke med noget
Grundstof ved almindelig Varmegrad; der udfordres altid
en høi Varmegrad til at forbinde det med andre Legemer,
naar overhovedet saadanne Forbindelser ere mulige. Ilt og
Svovl forbinde sig saaledes directe med Kulstof, men først
ved høi Varmegrad, medens de andre Metalloider med
Undtagelse af Brinten selv ved meget høie Varmegrader ikke
forbinde sig med Kulstof. Men naar Forbindelserne eengang
ere dannede, vise de en stor Bestandighed i Varmen, som
t. Ex. Cyan og Chlorkulstof, og gaae ogsaa let i
Forbindelse med eller omsætte sig med andre Legemer, som t. Ex.
Kulilten med Ilt til Oxalsyre og Kulsyre, med Chlor til
Chlorkulilte, med Natronhydrat til Myresyre o. s. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>