Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Hefte - Julius Thomsen: Om Brintens Affinitet til Metalloiderne. - En simpel Maade til Bestemmelse af Moleculairvægten af Dampvolumenet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kraftforbrug lader sig ikke nøjagtigt bestemme af de
bekjendte Data; men det synes, som om det maa være meget
betydeligt, omtrent 70000c for hvert Atom Kulstof. En
saadan Varmemængde udkræves derfor for hvert Atom Kulstof,
førend det kan forene sig med andre Legemer, og denne
Varmemængde maa Kulstoffet optage fra Omgivelserne ved
den høie Varmegrad, ved hvilken det forener sig med disse
Legemer; men da træder det modificerede Kulstof i
Virksomhed med sin speciflske Affinitet. Kulstoffets med
Varmegraden stærkt voxende Varmefylde (s. dette Tidsskrift,
indeværende Aargang, S. 204) taler ogsaa til Gunst for den
Antagelse, at Kulstoffet, førend det kan danne chemiske
Forbindelser, betydeligt maa ændre sin moleculaire Tilstand. I
en særskilt Meddelelse skal jeg nærmere omtale disse
beslægtede Phænomener.
En simpel Maade til Bestemmelse af Moleculairvægten af Dampvolumenet.
Da flygtige Legemers Moleculairvægt udtrykker Vægten af lige Rumfang Damp,
maa, naar man afveier et Antal saadanne Legemer i samme
Mængdeforhold som deres Moleculairvægt og derpaa kommer
dem i lange, lige vide med Qviksølv fyldte Glasrør, som man
alle opvarmer til samme Varmegrad, Qviksølvstanden være
lige høi i dem alle. Afveiede man derimod een af
Substanserne med den halve eller dobbelte Moleculairvægt, maatte
der strax vise sig en stærk Afvigelse i det tilsvarende
Dampvolumen.
Denne Methode, som Landolt foreslaaer, kan benyttes
til Bestemmelse af Moleculairvægten, og den er meget
simplere end de hidtil brugelige, som alle gaae ud paa at
bestemme den egenlige Damptæthed, et Tal, som ellers ikke
har nogen videre Anvendelse i Chemien. Der udfordres blot
to Rør af samme Vide og Længde, i det ene kommer man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
