- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Ellevte Aargang. 1872 /
367

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Hefte - Den franske Felttelegraphi i den fransk-tydske Krig.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller Kautschuk, til hvilke Traaden befæstes. Disse let
transportable Stænger staae i 100 Metres indbyrdes Afstand og
give den hele Bygning en for Felttjenesten tilstrækkelig
Stabilitet. Ved en flyvende Linie forstaaer man en paa
Jordens Overflade afrullet Telegraphledning. Der benytttes
Kabler af smaa Dimensioner, som spiralformigt ere viklede
op paa Jernruller. Hver Rulle indeholder 1 Kilometer
Ledningstraad. Rullerne hvile paa to indbyrdes paralelle Stænger,
som befinde sig paa begge Sider af den almindelige
Stationsvogn og under Kablets Afrulning staar i Forbindelse med
Skrivenøglens Axe, saa at Ledningen er i metallisk
Forbindelse med Apparatet, i hver af disse almindelige
Stationsvogne medbringes 6 Ruller Ledningstraad, som dog ikke
viste sig tilstrækkelig, og Resten medførtes paa
Supplementvogne. Sammenlodningen (?) af de enkelte Kabelender
udføres meget snildt og simpelt med iforveien præparerede
Kobberstykker. Til Afrulning af Kablet er een Mand tilstrækkelig.
Traineringen af Linien besørges af en anden Mand og en
tredie sørger for, at Ledningen skjules i smaa Render, hvis
Terrainet tillader det. Vil man forsøgsvis correspondere med
Hoved-Stationsvognen, standser man Afrulningen og stikker
Pælen i Jorden, for at slutte Strømmen; det Stykke Kabel,
som er stukket i Jorden, befugtes for bedre Lednings Skyld;
endnu bedre er det at benytte en nærliggende Bæk eller Flod.

Hvad angaaer Bjerg-Telegraphien, saa afkorter man
i bjergrige Egne med Fordeel Ledningerne ved at
gaae tversover Bjergene istedetfor at følge Veiene. Istedetfor Vogne
benytter man da Mulæsler, som bære Rullerne. Til
Correspondance med Hovedqvarteret reiser man da foreløbigt et
Telt. Denne Slags flyvende Stationer ere af største Nytte
ved Iagttagelsen af Fjendens Bevægelser. Ved de anstillede
Forsøg blev Siemens Inductionsapparat anvendt, som er let
at haandtere og ikke fordrer noget Batteri.

Afbrydes Telegraphledningerne, kan man hjælpe sig med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:19 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1872/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free