Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessemerprocessens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
før Bessemers første og vigtigste franske Patent
vilde udløbe, Fabriken blev færdig faa Uger før
Forfaldsdagen, men begyndte først at arbeide, efter at
denne var forløbet. I denne Anledning føres der Proces
mellem Bessemer og Schneider, og Bessemer bar i det
Hele taget ikke havt den mindste Indtægt fra Frankrig,
idet Fabrikanterne afvente, hvorledes Processens
Udfald vil blive. I England derimod faaer Bessemer
Afgiften af en omtrentlig aarlig Produktion af 300000
Tons Bessemerstaal. Kun eengang har ban ført Proces
med et engelsk Selskab, men med heldigt Udfald.
Bessemers Opfindelse er nu patenteret i England,
Frankrig, Belgien, Østerrig, Amerika og Sverrig. I
Tydskland har han solgt Retten til at anvende den i
hele Tydskland for 5000 Pund iil Krupp i Essen. Han
var nødt til en saa billig Prtis, fordi han ikke kunde
faae Patent i Preussen. Krupp indleverede i rette Tid
de fornødne Tegninger og Beskrivelser i Berlin, men
Patentcommissionen erklærede, at Opfindelsen ikke var
ny. Beviset herfor blev den imidlertid skyldig, og den
holdt Krupp hen saalænge, at den engelske officielle
Patentfaeskrivelse imidlertid var udkommet, hvilken
man da præsenterede Krupp som Beviis. – Saavidt gaae
Bessemers egne Meddelelser.
(Chemisch. Centralblatt, 1872, S. 540,
efter Deutsche Industrizeitung, 1872, S. 315.)
A. T.
Om det krystalliserede eller forbrændte Jern.
Med Hensyn til Jernets Egenskaber har man fremsat
mange Theorier, som for det meste ere grundede paa
ufuldstændige Iagttagelser. Hertil hører saaledes
den Forklaring, som gives for den Forandring ved
Jernet, hvorved dette bliver hvad man i Techniken
kalder »forbrændt«. Naar nemlig en Jernstang af god
Qvalitet, som er senet og har stor Styrke, opvarmes
til Sveishede og atter afkjøles i Luften, uden at
blive hamret, faar man et Metal, som er Skjørt
baade i Varmen og i Kulden, og hvis Brud frembyder
en tydelig bladet Krystallisation. Man antager da,
at Jernet har optaget Ilt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
