- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
14

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessemerprocessens Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at man maa antage, at Metallets Forringelse
ikke skyldes Absorptionen af en særegen Luftart,
men simpelthen Varmen, som har modificeret dets
moleculaire Constitution.

Man paastaaer ogsaa, at Vibrationer gjøre Jernet
krystallinsk og Skjørt. Herover udbreder Caron sig
ikke, men bemærker blot, at Forsøg, som ere anstillede
paa franske Jernbaner, have viist, at de stedfundne
Brud af Vognaxer altid kunde forklares enten af
en uheldig Form af det anvendte Stykke eller af,
at Jernet havde været af en daarlig Qvalitet, før
det blev taget i Brug.

Der existerer endnu en Fordom, som er mere almindelig,
Skjøndt næppe mere begrundet, nemlig, at Jernet
under indflydelse af vore kolde Vintre bliver
krystallinsk og Skjørt
. Denne som de nys omtalte
Anskuelser er begrundet i det krystallinske Udseende,
som de Jernstænger, Axer o. desl. have, som knække
under saadan stærk Kulde. At der knække flere Axer
om Vinteren er ubestrideligt, ligesom ogsaa flere
Mennesker og Dyr brække deres Been; men Aarsagen
til disse Ulykker kan maaskee i begge Tilfælde være
Jordens større Haardhed, Ledenes Stivhed og endelig,
at de udsatte Dele; faae haardere Stød. I alt dette
er der intet, som berettiger til at antage, at den
paaviste Krystallisation i de knækkede Dele er Følgen
af en Dalen i Varmegrad. Desuden maatte man, forat
være correct, antage og bevise, at en Stang Jern,
som er krystalliseret ved - 20° t. Ex., atter bliver
fibreus ved + 20°.

Disse Raisonnementer ville maaskee være tilstrækkelige
til at gjøre sig Rede for Kuldens Virkning paa Jernet;
men Caron har desuden anstillet nogle Forsøg. Flere
Stykker af den ovenomtalte Stang bleve i Tellier’s
Kuldeanstalt i Auteuil ved Paris i Løbet af 4 Maaneder
udsatte for Varmegrader mellem 0 og - 18°; andre lod
man ligge i fri Luft i den stærke Vinterkulde, det
vil sige omtrent ved - 20°. Derpaa har han forsøgt
at knække disse Stænger under forskjellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free