Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Directe Paaviisning af Guld og Jod i Havvandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldkornment Garn, som Haanden ikke kan levere det; i
Uld og Bomuld leveres Nr. 600, altsaa 600000 Metre
pr. Kilogram.
Disse Forhold have allerede gjentagne Gange givet
Anledning til Forsøg, sigtende til at gjøre Hør-
og Hamp bedre skikket til Maskinspinding. Først
forsøgte man gjentagne Gange at omdanne Raastoffet til
reen Cellulose, altsaa gjøre det bomuldsagtigt. Det
første Forsøg paa saaledes at »cotonisere« Hør
og Hamp stammer fra Aaret 1774 og skyldes Lady
Morgan. Samme Tanke blev gjenoptaget 1775 i Sverrig
af Baron Meiding, og 1799 anstillede Berthollet
sine bekjendte Forsøg. Siden den Tid var der ikke
mere Tale om Cotonisering, førend Claussen i 1853
optraadte med sin Hørbomuld. Publicum troede heri
først at see Løsningen af et stort Problem, men
en alvorlig Prøvelse viste, at man hverken kunde
vente sig økonomisk Fordeel eller et industrielt
Fremskridt af Anvendelsen af Hørbomulden. Endda
bleve disse Forsøg gjenoptagne paa Bomuldskrisens
Tid, og man forsøgte Cotoniseringen af alle Slags
Plantestoffer. En Amerikaner, Joh. Knoles, gav
Productet Navnet »Fibrilia«. Dette Stof leverede
imidlertid ligesaalidt som Hørbomulden et praktisk
Resultat, deels paa Grund af den heterogene Titstand,
hvori Productet vandtes, deels paa Grund af de
forholdsviis høie Productionsomkostninger.
Et betydeligt Fremskridt i Forarbejdelsen af Hørren
er nu nyligt gjort af Spinderieieren Cornut i
St. Quentin ved en Fremgangsmaade, om hvilken Alcan
kun giver enkelte Antydninger. I Henhold til disse
bestaaer det Væsenlige i, at Hørrens Rødning udføres
ad chemisk Vei eller at den paa sædvanlig Maade
røddede Hør bagefter endnu underkastes en chemisk
Behandling. Anvendelsen af Alkalier i dette Øiemed
er vel ikke ny, men derimod det Forhold, hvori de
anvendes. Nogle ere nemlig i denne Henseende gaaede
for vidt, Andre maatte anvende complicerede mechaniske
Midler, for at faae Stoffet i den rette Tilstand. I
høi Grad vigtigt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
