Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Fabrik for Dynamit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gangen i Fabrikationen er den, at Glycerinet udrøres
i en Blanding af Svovlsyre og Salpetersyre, hvorved
Nitro-glycerin dannes, dette renses for Syrerne ved
gjentagne Udvaskninger og æltes derpaa med Haanden
sammen med Infusoriekiselen; den saaledes færdige
Dynamit stampes i Patroner.
Ved Blanding af de altid ulige stærke Producter af
forskjellige Destillationer skaffer man sig først
1300 Pund Salpetersyre af 47-48° B., som derpaa i
en Støbejernskjedel blandes med 26000 Pund engelsk
Svovlsyre; Blandingen maa paa Grund af den indtrædende
Opvarmning henstaae til Afkjøling. Fra Kjedlen, som
staaer i et paa Siderne aabent Skur, løber Blandingen
ned i det saakaldte »Apparat« hvor den skal røres
sammen med 630 Pund Glycerin. Det er et Trækar
(6 1/2 Fod høit, 4 Fod i Tvermaal) udfodret med Bly,
hvori findes to Spiralslanger af Bly, som snoe sig
op ad Karrets Side; den ene Slange er Reserve for den
anden, hvis der skulde indtræde en Læk. Røreapparatet
er dannet af to vandrette Jernskiver, befæstede til
en lodret Jernstang, som ved Hjælp af et Toug sættes
i en op- og nedadgaaende Bevægelse af tre Arbeidere,
der staae i 30-40 Fods Afstand, beskyttede af en tyk
Jordvold. Alt Jernet i Røreapparatet er selvfølgeligt
beklædt med Bly. Naar Røreapparatet er sat igang,
og Svaleapparatet, som forsynes rned Vandtlaf 6-8° C.,
er blevet prøvet, ledes Glycerinet til i en jevn
tommetyk Straale, medens begge de omtalte Apparater
holdes i Virksomhed, saaledes at Temperaturen
holdes paa 14-16° C og ikke overstiger 18° C. Dette
controleres ved et 3 Fod langt Thermometer, som
gaaer ned gjennem Apparatets Blylaag. Efter 1/2
til 2 1/2 Times Forløb er alt Glycerinet løbet ud, og
Operationen er at betragte som endt, da Nitreringen
foregaaer saagodtsom øieblikkeligt. Nitroglycerinet
eller Sprængolien skal nu adskilles fra Syrerne.
Dette foregik i den oprindelige Fabrik directe, idet man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>