Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Sammenhængen mellem Stjerneskud og Kometer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dele, som ved deres Spredning paa Grund af et større
Himmellegemes Tiltrækning og atmosphæriske
Modstand forvandles til en Meteorsværm.
Efter de af Zøllner i hans Afhandling: »Ueber
die Stabilitet kosmischer Massen etc.« begrundede
Anskuelser om Kometernes Natur er den for dem og
Meteoriterne fælles Oprindelse begrundet derved, at
begge Klasser af Legemer ere Brudstykker eller Rester
af et større Himmellegeme, saaledes at Kometerne
ere de flydende, Meteoriterne eller Stjerneskudene
de faste Rester af dette Himmellegeme. Antager man
i det Hele taget Existensen af flydende Meteormasser
- og Zøllner har ingen Grund til a priori at
bestride deres Forekomst mellem de talrige faste
Masser i Verdensrummet
- saa er den af Schiaparelli fremhævede og af
Andre bestyrkede Overeensstemmelse mellem Banerne for
smaa Kometer og for Stjerneskudsværme en nødvendig
Følge af denne Antagelse. Blev saaledes vor
Jord engang knuust i enkelte Stykker ved
en lignende Proces som den, der ifølge Olbers’s
Mening har fremkaldt de smaa Planeters Dannelse,
maatte ved Siden af de talrige faste Fragmenter
ogsaa Dele af de nuværende Have og af de i Jordens
Indre dannede flydende Kulbrinter gruppere sig
til enkelte Vædskekugler, som for Beboerne af andre
Kloder vilde frembyde Synet af kometagtige Legemer,
omgivne med variable Dampatmosphærer.
Det maa overlades fremtidige Iagttagelser at afgjøre,
om den tilsyneladende Forsvinden af Bielas Komet
staaer i Aarsags-Forbindelse med det den 27de
Novbr. f. A. iagttagne ualmindeligt pragtfulde
Stjerneskudsphænomen. Det var tænkeligt, at idet
en Kometkjærne forsvandt som Følge af succesiv
Fordampning, den tiloversblivende Dampsky af Mangel
paa et stærkt overveiende Attractionscentrum ved
Afkjøling fortættede sig til et Antal enkelte
Centra ligesom en Sky af Vanddamp fortættes til
Regndraaber. Disse fortættede Dele vilde, naar de i
fast eller maaskee endnu flydende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>