Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Sølvhaloidsaltenes Følsomhed for Lyset ved forskjellige photographiske Arbeidsmaader - Isens Plasticitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lys i følgende Orden: Jodsølv, Bromsølv, Chlorsølv. Er
Lyset ikke reent hvidt, men farvet af Mangel paa
Violet og Indigo som i de Skygger, Legemerne kaste,
er Bromsølvet noget følsommere; derfor ere i Saadanne
Tilfælde Blandinger af Bromsølv mere følsomme, og
for vaade Plader var Forholdet 5 Æqv. Jodsølv mod
l Æqv. Bromsølv det heldigste, for tørrede Plader
derimod lige Æqvivalenter.
Heelt anderledes var Forholdet derimod ved alkalisk
Fremkaldelse (med 1 Deel Pyrogallussyre opløst i 200
D. Vand, hvortil sattes 6 Draaber Kaliopløsning med
10 Procent Kaliindhold). Ved denne Fremkaldelse var
Følgeordenen: Bromsølv, Chlorsølv, Jodsølv.
Ved tidligere Erfaringer med tørre Plader havde man
ogsaa iagttaget, at Pyrogallussyren alene kunde
bevirke Fremkaldelse; en Opløsning af 1 Deel i
200 Dele Vand fremkaldte saaledes et Billede paa en
belyst Plade uden Nærværelse af salpetersuurt Sølvilte
eller Alkali. Ved denne neutrale Fremkaldelse aftog
Følsomheden i Følgeordenen Jodbromsølv, Bromsølv og
Jodsølv, altsaa atter forskjelligt fra den alkaliske
og den sure Fremkaldelse. Den alkaliske Fremkaldelse
forklares ved en directe Reduction, som den alkaliske
Pyrogallussyre udøver paa ikke belyst Bromsølv og
Chlorsølv, som dog sikkert gaaer endnu lettere, naar
en Adskillelse allerede er indledet ved Lyset. Jodsølv
reduceres vanskeligere, derfor forholder det sig mere
passivt mod denne Fremkaldelsesmaade.
(Berichte d. d. chem. Geselschaft, 1873, S. 88).
A. T.
Isens Plasticitet.
For længere Tid siden havde J. Aitken
gjort den Iagttagelse, at Vand, som flere
Gange efter hinanden var frosset og derpaa smeltet,
til Slutning sprængte det Rør, i hvilket det frøs. Han
forklarede dette derved, at Isen de første Gange
havde besiddet saameget Plasticitet, at det nøjagtigt
havde kunnet lempe sig efter Rørets indre Overflade,
men at det senere havde mistet denne Egenskab og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
