- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
175

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Oversigt over Pasteurs Arbeider navnligt paa Gjæringschemiens Omraade - Bidrag til Kundskaben om Indium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig af et Sæt Orme, der ikke have viist Spor af
»flacherie«, lægge Æg; man undersøger dem under
Mikroskopet og bevarer kun Æggene af de Hunner,
som vare frie for Corpuscler. Disse Æg give,
opdrættede for sig, ofte Coconner, som ere gode nok
til Handelsæg, saadanne som ikke give mere end 3-4
Procent corpusculøse Sommerfugle. Opdrættede paany
efter Udvalg give de Orme, som ere frie for »pebrine«
og som, naar der anvendes den rette Omhu, ere aldeles
frie for »flacherie«.

Denne Tilvirkning af Æg giver Resultater, som ere
langt bedre end de, som opnaaes med almindelige
Æg, og Udbyttet af Coconner er ligesaa godt og
større end i Silkeavlens bedste Tider. Methoden er
ogsaa meget udbredt, og mere end 2000 Mikroskoper
bruges for Øjeblikket af Silkeavlere i Frankrig
og Italien. Tilvirkningen af Æg til Salg efter
denne Methode er blevet en vigtig Industri, og
en enkelt Opdrætter har i det forløbne Aar i det
sydlige Frankrig efter denne Methode produceret
ikke mindre end 50000 Unzer à 25 Gram. Pasteurs
Methode er trængt igjennem forholdsviis hurtigt
og uden stor Modstand, men har dog vundet
meest Indgang udenfor hans Fædreland, nemlig
i Italien. (Bull. soc. d’encouragement,
Mai 1873, S. 262).

A. T.

Bidrag til Kundskaben om Indium.
Indiumiltets Formel har man hidtil udtrykt ved InO, men indiumets
Varmefylde har foranlediget Bunsen til at give
det en anden Atomvægt, hvorved Iltets Formel bliver
In2O3. Skjøndt de hidtil bekjendte Indiumforbindelsers
Forhold just ikke stod i Modstrid med denne Antagelse,
var der dog ingen blandt dem, som vare saaledes
charakteriserede, at de gav Sikkerhed for, at den
nye Formel for Iltet var den rette.

Det er nu lykkedes C. Roessler at fremstille
en saadan charakteristisk Forbindelse, nemlig
Ammonium-Indium-Alun; derimod er det ikke lykkedes
ham at fremstille den tilsvarende Kalium- og
Natriumalun. En Opløsning af lige Atomer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free