Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fordelingen af den chemiske Kraft i Spectret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af disse Stoffer. Udbredes en saadan Opløsning i tyndt
Lag paa en Glasplade, og Dele af dette Lag udsættes
for Lyset, blive disse Dele uopløselige i det anvendte
Opløsningsmiddel; dette kan altsaa benyttes til
Fremkaldelse. Draper benyttede vestindisk Jordbeg
opløst i Benzin, og benyttede til Fremkaldelsen en
Blanding af Benzin og Alkohol. Opløsningen blev i et
mørkt Værelse hældt ud paa en Glasplade, og Overskudet
afdryppet, saa at der kun blev en tynd iriserende
Hinde tilbage. Denne blev dernæst i 5 Minuter udsat
for Spectret og dernæst fremkaldt. Begyndelsen af
Virkningen viste sig nu nedenfor Linien A (i det
Røde), Enden hinsides H (i Indigo). Enhver Straale
i Spectret virker; Indvirkningen er continuerlig med
Undtagelse af de Steder, hvor de Fraunhoferske Linier
ligge. Et bedre Beviis for, at den chemiske Virkning
ikke er indskrænket til de stærkere brudte Straaler,
men meget mere er eiendommelig for alle, kan næppe
fremføres.
Kulsyrens Forhold, dens Decomposition af Planterne
under Indflydelse af Sollyset, er uden Tvivl den
vigtigste af alle chemiske Lysvirkninger. Draper
har allerførst frembragt denne Decomposition
i Solspectret (s. Philosophical Magazine
Septbr. 1843). De Resultater, han dengang kom til,
at Kulsyren decomponeres af de mindre, ikke af de
mere brydbare Straaler, blev ifølge Draper bekræftet
af alle senere Forskere, som kun afveg indbyrdes med
Hensyn til Beliggenheden af Maximum af Virkningen. Det
forholder sig virkeligt saaledes, at alle Iagttagere
ere enige om, at det netop er de mindre brydbare
Straaler, som decomponere Kulsyren og foranledige
Chlorophylldannelsen.
Kulsyrens Decomposition og Chlorophyllets Dannelse ved
Hjælp af de mindre brydbare Straaler leverer saaledes
et slaaende Beviis for, at chemiske Forandringer
ogsaa kunne foranlediges ved andre end de saakaldte
chemiske Straaler.
At Blomsternes Farver dannes og tilintetgjøres ved Lysets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>