- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
186

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fordelingen af den chemiske Kraft i Spectret - Ny Bestemmelse af Lysets Hastighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gives ingen Lysstraale, som ikke efterlader
sin Virkning paa Asphalter og Harpixer – nogle
Lysbølger fremkalde deres Iltning, andre deres
Afiltning. Disse Virkninger ere ikke indskrænkede til
Decompositioner, de udstrække sig ogsaa til Dannelsen
af Forbindelser. Enhver Straale i Spectret bevirker
saaledes, at Chlor og Brint gaae i Forbindelse med
hinanden.

Det maa altsaa betragtes som en Vildfarelse, naar man
har indskrænket Spectrets chemiske Kraft til den mere
brydbare, eller i det Hele taget til en særskilt
Deel af Spectret. Der gives ikke en Straale, synlig
eller usynlig, som ikke vilde kunne foranledige en
særegen chemisk Virkning. (Der Naturforscher, 1873,
Nr. 10 efter Philosophical Magazine, Decb. 1872).

A. T.

Ny Bestemmelse af Lysets Hastighed. Den baade i
Physiken og Astronomien saa vigtige Constant, Lysets
Hastighed, har i de sidste 3 Aar været Gjenstand
for en Undersøgelse af Cornu, som har forelagt
sine Resultater for Pariserakademiet. Methoden er
den som Fizeau benyttede, nemlig med Tandhjulet,
men med flere Forbedringer. Een bestod saaledes
i, at Hjulets Hastighed blev registreret ved
Elektricitet. Foreløbige Forsøg i 2 1/2 Kilometres
Afstand havde givet et saa eensartet Resultat, at
han haabede ved Valg af en 4 Gange saa stor Afstand
at faae en nøiagtig Maaling af Lysets Hastighed
og saaledes træffe en Afgjørelse mellem de to
forsjellige Værdier, af hvilke den ene stammer fra
ældre astronomiske Data, 308600 til 310000 Kilometre,
medens den anden er fundet ved Hjælp af Foucaults
roterende Speil, 298000 Kilometre.

Den ene Station var et Qvistværelse i den
polytechniske Skole i Paris, den anden et Værelse i
en Kaserne i Mont Valerien, i en indbyrdes Afstand af
10310 Meter, som var bestemt med en sandsynlig Feil af
mindre end 10 Metre. Paa den første Station fandtes
Iagtlagelseskikkerten (180 Millimetres Aabning,
2,4 Metres Brændvide), Tandhjulet og dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free