Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 / 198 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meteorologiske Iagttagelser i Luftballon

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Metalkuglen; en Gnist springer over med en kraftig
Knittren. Elektriciteten var stærk nok til, at nogle
af os sporede en heftig Rystelse i Forarmen. Dette
Phænomen holdt sig i en halv Time, i hele den Tid
Luftskibet var omgivet af Skyerne.

»Kl. 2²⁵ trænge vi i 1200 Metres Høide ind i Skyernes
Hovedmasse. Kulden griber os med saameget større
Kraft, som vi i tre Timer have været udsatte for
Virkningen af en brændende Sol. Hvide opaliserende
Skyer berøve os Udsigten til den over vore Hoveder
svævende Ballon; Thermometret synker snart til -2°, og
tyk Riim viser sig paa Tougværket. Kobbertraaden giver
livlige Gnister, og næsten i eet Øieblik bedækker
den sig med et tykt Lag Iisblade af et diamantagtigt
Udseende. Disse smaa Krystaller synes ikke at falde
fra Skyerne, som omgive os, men at opstaae af sig selv
paa Gondolens Sider, paa vore Klæder og i vort Skjæg.

»Kl. 2⁴⁵ viser Jorden sig under vore Fødder; den
er bedækket med Snee. Ballonen synker i Begyndelsen
langsomt og nærmer sig efterhaanden Jordoverfladen.
Vi stige ned ved Montireau, Canton La Loupe (Dep. Eure
et Loire); Stedet er 120 Kilometre fjernet fra Paris,
hvilken Vei vi have tilbagelagt i 3 Timer 45 Minuter.

»Paa denne Luftreise havde vi saaledes den Lykke
med et godt Resultat atter at optage det Forsøg, som
Gay-Lussac havde foretaget over Luftelektriciteten,
Men vor Kobbertraad havde en meget større Længde end
den, som den nævnte Physiker benyttede; dette har
gjort det muligt at paavise Elektriciteten paa en
langt tydeligere Maade. Vi have fremdeles bestyrket
Barrals Iagttagelser over Iisskyen, som han havde
passeret i en betydelig Røide i Atmosphæren; jeg
troer, at de Dampe med Iiskrystaller, hvoraf vi paa
vor Reise vare omgivne, vare af samme Art.« (Der
Naturforscher, 1873, Nr. 16, efter Comptes rendus,
17. Febr. 1873.)

A. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>