Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugtigheden i Skoven og i det Frie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og fri Mark sammenlignede med hinanden, men ogsaa
Bladlagets Indflydelse blev undersøgt. Resultatet
var følgende:
Skoven alene uden Bladlag formindsker Grundvandets
Fordampning i Sammenligning med fri Mark med 62
pCt., den er altsaa 2,6 Gange saa ringe som paa
ikke skovbevoxet Jordbund. Ved Bladlaget formindskes
Fordampningen yderligere 22 pCt., bliver den altsaa
1,3 Gange saa ringe. Skov og Bladlag tilsammen
formindske Fordampningen med ialt 85 pCt. I
bladdækket Skovbund er Grundvandets Fordampning
60 pCt. ringere eller 2 1/2 Gange saa ringe som paa
bladfri Skovbund. Man seer heraf, hvor meget Bladlaget
bidrager til at bevare Jordens Fugtighed.
Skovens Indflydelse paa Nedslaget maa betragtes fra
to Sider. Først maa der nemlig afgjøres, hvor meget
af den over Skoven faldende Regnmængde der virkeligt
naaer Skovbunden, og hvormeget der tilbageholdes af
Træernes Kroner. For det andet gjælder det om, hvilken
Indflydelse Skovene have paa et Lands Regnmængde,
om de befordre Regndannelsen eller ikke.
Det viste sig nu, at i Gjennemsnit paa alle Stationer
74 pCt. af den Regnmængde, som faldt paa fri Mark,
naaede Skovbunden. Gjennemsnitligt tilbageholdes
altsaa af Bladkronerne i en normalt lukket Skov
26 pCt, eller Fjerdedelen af den hele faldende
Regnmængde. I Virkeligheden er dog det Tab, som
Skovbunden lider, ikke saa stort, idet kun en Deel
af det Vand, hvis Fald saaledes standses, fordamper,
Resten derimod flyder ned ad Grene og Stammer og
dog tilsidst naaer Jorden. I Løvskovene var den
Regn- og Sneemængde, som naaede Jorden større end
i Naaleskove, hvilket finder sin Forklaring i, at
Løvtræerne ere nøgne om Vinteren, saaat Nedslaget
mere uhindret naaer Jorden.
Hvad nu angaaer Skovenes Indflydelse paa Dannelsen af
Regn og Snee, maa man ved Betragtning af Talværdien
for de forskjellige Stationer først tage Hensyn til,
at ogsaa andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
