- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
214

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forslag til at anvende Aluminium til Skillemynt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Grund af sin store Lethed. Prisen paa Aluminium
sank hurtigt fra 3000 til 300 Frcs. pr. Kilogram.

Paa Foranledning af Deville dannede der sig et
Selskab, som oprettede en Fabrik i Nanterre teet
ved Paris, som bestyredes af Paul Morin og senere
blev flyttet til den Merle & Co. tilhørende Fabrik
Salyndres, medens den mechaniske Forarbejdelse før
som efter udførtes i Nanterre.

Man havde imidlertid ogsaa lært at fremstille
Aluminium af Kryolith ved at smelte denne med
Natrium. Efter denne Methode arbeidede en Fabrik
ved Rouen under Ledelse af C. & A. Tessier, dog uden
Held, og i Battersea ved London under Gerhard. Ogsaa
i Washington ved Newcastle upon Tyne anlagde Brødrene
Bell en Aluminiumfabrik.

Alle disse Fabriker arbeidede allerede i 1859,
men uden stor Production. Salyndres leverede 60,
Rouen 80 Kilogram maanedligt. Efterspørgslen var
nemlig kun ringe paa Grund af de faa Anvendelser,
der vare for Metallet, og dettes høie Priis;
den laveste Engros-Priis, hvortil det nogensinde
blev solgt, var nemlig 100 Frcs. pr. Kilo, eller
c. 18 Rdlr. pr. Pund. Gjennemsnitsprisen har i de
siden forløbne Aar været 120-150 Frcs. pr. Kilo
eller 21-27 Rdl. pr. Pund, og denne Priis har holdt
sig til nu. Under Saadanne Omstændigheder kan der
ikke være Tale om en Masseproduction, og R. Wagner
siger medrette (Technologische Studien auf der
Ausstellung zu Paris 1867): »En stor technisk
Betydning har Aluminiumet endnu fremdeles ikke; en
virkelig betydelig Rolle kan det kun vente at faae,
naar det engang lykkes paa »Aluminium-Hytten« at
udsmelte det af Leer og saaledes at indføre dette
overordenligt interessante Metal i de almindelige
Industrimetallers Kreds.«

Muligheden af en saadan metallurgisk Indvinding af
Aluminium, svarende til Jernudsmeltningen i Høiovne,
ligger sandsynligviis overordenligt fjern. Der
er gjort talrige Forsøg derpaa, men nu er det kun
undtagelsesvis, at nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free