Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uddrag af Landhuusholdningsselskabets meteorologiske Femaarsberetning for 1866-70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og udbreder sig fra disse Steder videre. Først
temmelig seent naaer det ud i Østersøen, der – som
Femaarsberetningen 1861-65 angiver – om Foraaret
trykker Temperaturen ved Smeltevandet fra Sverigs
og Ruslands Floder. – Efteraarets Fremrykning,
der sees af den anden Tavle, skeer fra Nordvest i
Jylland og i nordøstlig Retning fra Sverig. Senere
staaer det i nogle Dage næsten stille i den
sydlige Deel af de danske Øer, inden det rykker
over Østersøen. Temperaturerne rykke frem efter
lignende Curver i November, hvor dog Afkjølingen
i Jyllands Midte (Viborg) er skredet forholdsviis
videre frem.
Den varmeste og koldeste Tid af Aaret indtræffer
ikke samtidigt paa alle Stationer. Dette kan
imidlertid ikke med Sikkerhed beregnes af saa faa
Aars Iagttagelser; men særligt afvigende optræder
dog St. Nicolai paa Bornholm i Østersøen, hvor August
er 1° varmere end Juli (der ellers i det Hele taget
er den varmeste Maaned) og over 3° varmere end Juni,
hvis Forskjel fra August ligger mellem 1° og 1°,9 paa
de andre Stationer. Ligeledes indtræffer den laveste
Varme seent paa Bornholm, hvor Middeltemperaturen
i Februar har holdt sig under Frysepunctet, nemlig
paa -0°,38, medens Midlet paa enhver af de øvrige
Stationer har holdt sig derover.
Et Spørgsmaal, som hører hen under Dagsmidlets
Svingninger over eller under Aarets regelmæssige Gang,
er, hvor ofte Dagsmidlet er under 0° eller hvor stor
Sandsynlighed der er for, at en vis bestemt Datum
bliver en Frostdag. Dette er i en Tabel opgivet i
Procent, hvor dog ikke de enkelte Dage ere opførte,
men kun Midlet af 5 og 5 Dage, da ikke engang dette
giver nogen jævn Gang gjennem Vinteren. – I Viborg
indtræffer flest Frostdage aarligt, nemlig 53,
paa Maibølgaard færrest, nemlig 41. – Endvidere kan
det nævnes, at der, paa meget faa Undtagelser nær,
hvert Aar indtræffer Frostdage i de 4 Maaneder
December-Marts, og i Reglen ogsaa i November, paa
enhver af Stationerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
