Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Luften i Havvandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke kunde eftervises i Luften i det frie Hav. Ogsaa i
Kieler Bugten findes et lignende Sted, som Forfatteren
vil undersøge nærmere.
Dette angaaende Sammensætningen af Luften i
Havvandet. Hvad angaaer den absolute Mængde af
den Luft, som findes i forskjellige Havdybder,
bekræftedes først den af Carpenter fremsatte og
af Aimé bestyrkede Anskuelse, at Vandet i Dybden
ingenlunde paa Grund af det der herskende høiere
Tryk har betydeligt mere Luft opløst end paa
Overfladen. Derimod svarer Luftmængden rigtignok
tilnærmelsesviis til den i Dybden herskende
Temperatur, saaledes at, hvor Temperaturen i Dybden
er betydeligt lavere, findes ogsaa en tilsvarende
større Luftmængde. Dog kan man uden videre antage,
at der herfra maa drages den Iltmængde, som
forbruges der. Ved de senere med mere Ro anstillede
Undersøgelser i Kieler Bugt blev denne Anskuelse
bekræftet, saaat man med Hensyn til Mængden af Luft
i Havvandet paa Dybden kommer til følgende Sætning:
Summen af Ilt og Qvælstof er nogetnær lig den Mængde
af disse Luftarter, som Vandet ved sin virkelige
Dybdetemperatur ved Havoverfladen vilde optage
fra Luften, herfra draget den maaskee forbrugte
Iltmængde.
Af denne Sætning følger, at Havvandet fra Dybden
maa have befundet sig i Overfladen med omtrent den
samme Temperatur, som det har der, og her maa have
mættet sig med atmosphærisk Luft. Om dette Factum maa
forklares ved Afkjølingen om Vinteren, eller om ikke
snarere, hvad der har mere Sandsynlighed for sig, det
koldere Dybdevand stammer fra nordligere Bredegrader,
kan endnu ikke afgjøres med Sikkerhed. Men for den
sidste Anskuelse taler den lave Varmegrad, som man
ogsaa i varmere Egne har iagttaget i store Havdybder,
og hvoraf man har sluttet sig til en almindelig
oceanisk Circulation, ved hvilken Polaregnenes
kolde Vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
