Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny Bestemmelse af Jordens Middeltæthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lille plant Spil er befæstet paa dens Midte og
tillader ved Hjælp af en Kikkert at aflæse en Scala
i en Afstand af 5,6 Metre. Snotraaden er af glødet
Sølvtraad, har en Høide af 4,15 Metre og har været
anbragt paa sin Plads siden September 1871; Tiden for
en Dobbeltsvingning af Vægtstangen er 6 Minuter 38
Secunder. Den tiltrækkende Masse bestaaer af Qviksølv,
som findes i to hule Kugler af Støbestaal, der have 12
Centimetre i Tvermaal og ere omhyggeligt tildannede;
ved Sugning lader man Qviksølvet løbe fra den ene
Kugle over i den anden, saaat man kan fordobble
Virkningen af Tiltrækningen.
Anvendelsen af Qviksølv i dette Tilfælde er en
Forbedring, fordi man derved bliver istand til at
forskyde den tiltrækkende Masse uden Stød eller
Rystelse og ligeledes let kan skifte Tiltrækningen.
Fremdeles ere Apparatets Dimensioner reducerede til
en Fjerdedeel. Discuterer man nemlig den Formel,
som udtrykker Udsvinget, seer man, at en saadan
Formindskelse er fordeelagtig; thi i geometrisk
hinanden lignende (ligedannede) Apparater er Udsvinget
uafhængigt af de ophængte Kuglers Vægt og staaer i
omvendt Forhold til de homologe Dimensioner. Derfor
have de reduceret den tiltrækkende Masse fra 158
Kilogram (som Cavendish benyttede) til 12 Kilogram.
Tillige undgaae de elektriske Forstyrrelser, idet
alle Apparatets Dele ere metalliske og bestandigt
staae i Forbindelse med Jorden.
Endeligt finder der en elektrisk Registrering
af Vægtstangens Svingninger Sted; derved lettes
Iagttagelsen, idet Iagttageren ikke behøver at maale
Tiden og kan bevare alle Forsøgsdetailler i Form af
graphiske Tegninger.
Forfatterne have udført et stort Antal Bestemmelser;
og de levere Resultatet af et Udvalg af mere end
200 Dobbeltsvingninger, som danne tyve Grupper og
tilhøre to Rækker; den ene omfatter de Grupper af
Iagttagelser, som ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>