Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Nordlysets Krone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en fritsvævende Magnetnaal. Derfor er den Slutning
ikke ubegrundet, at Lysbuerne i det hele Phænomen have
deres Udgangspunct i Jordens Magnetpoler og omtrent
langs henad de magnetiske Curver udbrede sig omkring
Jordmagneten.
Hver Station overseer kun en saa lille Deel af
Meteoret, at Lysbuerne, forsaavidt de kunne bemærkes,
næsten ere retlinede og kun svagt divergere indbyrdes.
I Overeensstemmelse med Iagttagelsen projicere
de synlige Dele sig paa Himlen som Storcirkler,
medens deres fjerneste Spidser for hver enkelt
Iagttager synes at løbe sammen i eet Punct. Disse
Spidsers Udstrækning og Antal giver Kronen Form af
en sluttet eller brudt Lysring eller Udseendet af
et Knudepunkt.
De fleste Nordlys og samtidigt optrædende Sydlys ere
indskrænkede til Polaregnene. For mindre geograhpiske
Breder vise Lysbuerne sig da kun ved Horisonten
uden at nogen Krone dannes. Tiltager Phænomenet i
Omfang, udbrede Lysbuerne sig videne til Æqvator,
og de danne i enkelte Tilfælde et sluttet System
omkring Jordmagneten, som den 4 Februar 1872,
da Phænomenet iagttoges af Alle.
Nordlysets egenlige Natur er hidtil ikke blevet
afsløret, dog er det vanskeligt at benægte dets
elektriske Udseende. Lysbuerne med deres eiendommelige
Gløden minde altfor levende om de elektriske
Udladninger i fortyndede Luftarter, til at man ikke
allerede for længe siden har anseet dem for elektriske
Strømme i de øverste Luftlag.
En Formodning om Oprindelsen til Saadanne elektriske
Udladninger mellem Jordens Magnetpoler kan hentes fra
de Phænomener, som ledsage ethvert Nordlys. Deels
optræde ved et Nordlys altid heftige Forstyrrelser
i Jordmagnetismen; deels falde de største Nordlys
fortrinsviis i de Aar, i hvilke den daglige Variation
i Jordmagnetismen og ligeledes Solens magnetisike
Indvirkning er størst.
Det maa altsaa være Solens magnetiske Indvirkning, som
umiddelbart eller gjennem Jordmagnetismen fremkalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
