Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasbelysning med Anvendelse af Ilt i Wien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andet af den Grund, at Carbureringsvæskerne ere
Blandinger af ulige flygtige Stoffer, saaat
Carbureringen efterhaanden foregaaer mindre
fuldstændigt. Anvendte man paa den aaden Side den
Boghead-Cannelgas, som et Selskab i Paris fabrikerer
og tilbringer Forbrugerne, comprimeret i stærke
Smedejernsbeholdere, blev denne Belysningsmaade
for dyr. I Wien er man gaaet den naturligere
Vei i vedkommende Gasværk at fabrikere talrig Gas
istedetfor den sædvanlige Belysningsgas. Da der
til samme Lysstyrke bruges mindre af denne Gas,
kan det sine Steder være en Fordeel at indføre denne
Driftsforandring, navnligt hvor man paa Grund af det
stigende Forbrug var nødt til ellers at forstørre
Apparaterne eller Ledningerne. Man lægger da blot
nye Ledninger for Ilten ved Siden af de gamle,
og de behøve kun at have mindre Dimensioner, da
der kun bruges halvt saameget Ilt som kulrig Gas.
Istedetfor den argandske Brænder, som Tessié du
Motay benytter, har man fremdeles indført en flad
Brænder (Flagermuusbrænder) af Fedtsteen, og medens
man tidligere lod Gassen strømme ind yderst, ad en
Kreds af Huller, indtager Lysgassem nu Midten og
Ilten danner en ydre Kappe. Derved har man tillige
opnaaet, at Flammen ikke oser, omend Tilstrømningen
af Ilt svigter, medens denne Ulempe netop ndtraadte
i høi Grad i de omtalte af Tessié du Motay benyttede
Argandsbrændere.
Øiet kan fremdeles meget godt taale det Lys,
som denne iltnærede Fladbrænder udsender, fordi
Lysudstrømningen pr. Fladeenhed af Flammen
er betydeligt mindre. I det Øiemed foretog man
Maalinger med tre forskjellige Flammer, nemlig 1)
kulrig Gas alene, 2) kulrig Gas i en Iltatmosphære
under Anvendelse af den nye Brænder, og 3) ligeledes
iltnæret kulrig Gas, man brændende i en Tessiésk
Bræader. De tre Flammers Overflade var henholdsviis
27, 6 og 9,1 Qvadratcentimeter, men Forholdet mellem
det Lys, som udsendtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
