- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
306

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glycerin renset fabrikmæssigt ved Krystallisation og dets Anvendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

neutrale naturlige Fedtstoffer. Den Forsæbningsmaade,
som giver det største Udbytte og det reneste
Glycerin, er Autoclavmethoden, Forsæbningen under
høit Tryk med en ringe Mængde Kalk. De Fabriker,
som benytte den saakaldte sure Forsæbning, maae
gjøre Afkald paa en Deel af Glycerinet, nemlig det,
som decomponeres af Svovlsyren, og Resten faaer
en stærk bruun Farve. Efter Forsæbningen samler
Glycerinet sig nederst, det inddampes dernæst og
underkastes forskjellige Rensningsprocesser. Disse
bestaae i en Befrielse for Kalk, Filtrering
gjennem Beenkul og Destillation i Forening med
Inddampning. Destillationen foretages ved overhedede
Vanddampe, og derved befries det for Indblanding af
alle faste Stoffer. Inddampningen foretages bedst
i Vacuum paa samme Maade som med Sukkeropløsningen
i Sukkerfabrikerne. Er Glycerinet reent, maa det
hverken have Farve, Smag eller Lugt, med Svovlsyre
maa det hverken antage Farvning eller Lugt,
ej heller maa det lide Forandring ved Tilsætning
af Chlorbaryum, oxalsuur Ammoniak, salpetersuurt
Sølvilte, Svovlammonium og molybdænsuur Ammoniak; det
maa heller ikke forandre Lakmostincturens Farve. Den
Styrke, hvormed det gaaer i Handelen, er deels 28,
deels 30° B.

Der haves allerede mangfoldige Anvendelser for
Glycerinet. Den vigtigste og den, som har størst
Fremtid for sig, er som Tilsætning til Viin. Enhver
naturlig Viin indeholder nemlig Glycerin, som
er dannet ved Gjæring af Sukkeret. Det ligger nær
kunstigt at forøge Glycerinmængden, skjøndt denne ikke
er bestemmende for Vinens Godhed, thi den indeholder
aldrig mere end 0,9 Procent. Men Glycerin er det
eneste rationelle Forsødningsmiddel for Viin; thi en
Tilsætning af Sukker vilde altid fremkalde en Slags
Eftergjæring, som let kunde hidføre Vinens Fordærv,
medens Glycerinet ikke blot ikke selv lider nogen
Forandring, men ogsaa befordrer Udskillelsen af de
qvælstofholdige Stoffer, som ere saa farlige for
Vinens Holdbarhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free