- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
318

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scott's Selenitmørtel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der dannes Kalkhydrat. Men det Væsenlige herved
er, at paa Grund af denne langsomme Hydratdannelse
Varmeudviklingen ogsaa er saa ringe, at Varmen spredes
efterhaanden som den udvikler sig, Varmeudviklingen
bliver nok kjendelig, men bliver ikke saa stærk, at
det indsugede Vand udvikler sig i Dampform. Kalken
bliver til Hydrat, men uden at lædske sig, i den
Betydning som Murerne tage dette Ord.

Omdannes den brændte Kalk paa denne Maade til Hydrat,
bliver den hydraulisk, d. e. Hærdningen kræver
ikke Udtørring som Betingelse. Anbringes en saadan
Selenitmørtel under en Klokke, som er afspærret ved
Natronlud, hvor den altsaa hverken kan udtørre eller
tiltrække Kulsyre, hærdner den ligesaa hurtigt som
i fri Luft. Almindelig Muurkalk hærdner ikke under
disse Forhold, i Luften hærdner Selenitmørtelen af en
dobbelt Grund, nemlig deels fordi den i og for sig er
hydraulisk, deels fordi den bagefter optager Kulsyre.

Naar Kalkhydratet i Selenitmørtelen virker hydraulisk,
skyldes i dette den Omstændighed, at de enkelte
Kalkpartikler have den rette Størrelse. Rigtigt feed
lædsket Kulekalk lader sig vel meget let blande med
Sandet, men de enkelte Partikler have for lidt Masse
til at danne Kit mellem de enkelte Sandskorn. Ved
Selenitmørtelen ere de større, men ikke for store
til at kunne blandes eensformigt med Sandet.

Selenitmørtelens Forhold forklarer nu ogsaa den ulige
Hurtighed, hvormed Lædskningen foregaaer. Meget
rene Kalksorter, af Marmor f. Ex., lædske strax,
om de end ere brændte ved høi Temperatur. Kun
naar fremmede Bestanddele ere tilstede, skrider
Lædskningen langsommere frem, idet Indblandingerne
virke som Gips. Ved meget langsomt lædskende
Kalksorter mærker man ofte, at de pulveriserede
og blandede med ikke for meget Vand, først
hærdne hydraulisk og bagefter falde til Pulver og
lædskes. (Dingler, Polyt. Journal, Bd, 209, S. 30-45).

A. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free