Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 / 333 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestemmelse af Varmegrader i absolut Maal, af L. Lorenz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

relative Varmeenhed (1^mgr Vand 2 C°) og af S som den
absolute Værdi af Siemens Modstandsenhed have

A V = s² S.

Af disse to Ligninger følger

S = aA . 1,0257.10¹⁰.

I de nævnte Forsøg benyttedes tre forskjellige
Vædsker i Kalorimetret, nemlig Vand, Alkohol og
Terpentinolie. Den første Vædske havde det Fortrin
fremfor de to andre, at den gav Varmemængden
umiddelbart i de valgte Varmeenheder, men paa den
anden Side kan man herved ikke undgaae en lille
Feil paa Grund af Vandets større Ledningsevne for
Elektricitet, hvorved den iagttagne Varmeudvikling
og dermed ogsaa Konstanten a maa blive lidt for
lille. Forsøgene med Alkohol viste paa Grund af
Alkoholens Flygtighed en saa ringe Overensstemmelse
indbyrdes, at de maae lades ude af Betragtning.

Som Middel af 28 Forsøg med Vand erholdes

a = 2.543.10^-10,

og af 10 Forsøg med Terpentinolie

a = 2,652.10¹⁰,

I disse to Værdier af a er der ikke større Forskjel
end den, man kunde vente sig paa Grund af Vandets
større Ledningsevne, og man maa derfor antage det
sidste Tal som det, der med størst Sandsynlighed kan
udledes af Qv. Icilius Forsøg. Med denne Værdi af a
erholdes

S = 2,720 A = 1,16.10¹⁰,

altsaa nøiagtig den samme Værdi for Siemens
Modstandsenhed i absolut Maal som vi ovenfor havde
udledet af Metallernes Varmeledningsevne. At det
iøvrigt netop bliver nøiagtig den samme Værdi, maa
selvfølgelig betragtes som en Tilfældighed.

Ogsaa ad en anden Vei erholde vi en Stadfæstelse af
Rigtigheden af den her fremsatte Lov, idet vi ville
finde, at der ved denne Lov fremtræder den nøjeste
Overensstemmelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>