Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestemmelse af Varmegrader i absolut Maal, af L. Lorenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet Energitilvæxten i det elektriske Legeme
fremtræder i Form af Varme og ikke som elektrisk
Spænding.
Derfor er heller ikke Loven for Elektricitetens
Forplantning bestemt ved Ligningen for Energitilvæxten
ved Elektricitetsledning, medens den tilsvarende
Ligning for Energitilvæxten ved Varmeledning
tillige angiver Loven for Varmens Forplantning ved
Ledning, da Energitilvæxten her nemlig kun fremtræder
som Varme. Naar Elektriciteten vedvarende, paa en
uforanderlig Maade bevæger sig igjennem et Legeme – og
det er kun dette Tilfælde vi her kunne behandle, da vi
ikke tage inducerede Strømme med i Beregning – saa er
Elektricitetsmængden ε til enhver Tid den samme, saaat
den Ligning, som udtrykker Elektricitetstilvæxten
kan sættes lig 0.
Men ved Elektricitetens permanente Bevægelse gjennem
et Legeme fremkommer Varme, som tilsidst ogsaa, naar
Varmen vedvarende afledes paa samme Maade, erholder
en permanent Bevægelse. Energitilvæxten, som skyldes
baade Elektricitetens og Varmens Bevægelse, vil nu
blive Nul i ethvert Element af Legemet, og Summen
af de to Ligninger, som udtrykke denne Tilvæxt,
kan derfor sættes lig 0.
Af de to nye Ligninger, man saaledes erholder, kan
man bestemme dels den elektriske Spænding dels
den absolute Temperatur, naar saavel Bevægelsen af
Elektriciteten som af Varmen er bleven permanent.
Leder man saaledes Elektricitet igjennem et Legeme,
idet man holder en lille Del σ0 af dets Overflade ved
en konstant elektrisk Spænding P0 og en anden Del σ1
af Overfladen ved Spændingen P1, og holdes tillige
disse to Flader ved den samme konstante Temperatur
T0, medens den øvrige Del af Overfladen er omgiven
af fuldkommen slette Varme- og Elektricitetsledere,
saa vil der tilsidst fremkomme en permanent Bevægelse
af Elektricitet og Varme, hvorved Elektriciteten
vil udvikle den samme Varmemængde, som der afledes
gjennem Fladerne σ0 og σ1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>