- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
337

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Forbrændingsphænomenerne i det Indre af den ikke-lysende Flamme, som den Bunsen'ske Brænder giver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Phænomener et nøiere Studium; thi først de gave et Middel
til ved qvantitativ Analyse at bestemme Formindskelsen
af de brændbare Bestanddele og Tilvæxten af
Forbrændingsproducterne i Flammen. Chemikernes
Opmærksomhed var dog først rettet paa den lysende
Flamme, og flere Chemikere, senest Frankland have
leveret vigtige Bidrag i denne Henseende. Med Hensyn
til den ikke-lysende Flamme forelaae der hidtil
derimod kun qvalitative Reactioner, navnligt Saadanne,
som Bunsen har sammenstillet i sine Blæserørsforsøg,
anstillede med den Flamme, som har faaet Navn efter
ham. Uagtet man selvfølgeligt af Blæserørsflammens
iltende og reducerende Virkning kunde slutte tilbage
til Flammens Sammensætning paa det tilsvarende Sted,
savnede man dog qvantitative Undersøgelser i denne
Henseende. Saadanne ere nu blevne anstillede af
R. Blochmann.

Blochmann foretog i den Hensigt flere Rækker
af Forsøg. Af disse befatter den første sig med
Luftarterne i Flammens Atmosphære, den anden med
Luftarterne i selve Flammens Peripheri, og den tredie
med Luftarterne i Flammens Indre.

Den Bunsen’ske Brænder bestaaer som bekjendt af
et kort cylindrisk Rør, hvori Gassen strømmer ind
forneden gjennem tre radiært stillede Spaltaabninger
og blandes med en vis Mængde nedenfra tilstrømmende
atmosphærisk Luft; denne Blanding brænder da ved
Rørets øvre Munding og giver en lang, tilspidset,
ikke-lysende Flamme.

Forsøgene bleve anstillede med en nærmere
beskrevet Brænder, som gav en Flamme af 120mm
Længde under et Gastryk af 12mm. Saavel Gassen som
Forbrændingsproducterne bleve uøiagtigt analyserede,
idet Producterne bleve sugede bort til Undersøgelse
gjennem en Platinspids, som var smeltet til et
Glasrør.

Ved den første Forsøgsrække blev Gassen fra Flammens
Atmosphære undersøgt, for at man kunde erfare, hvor
stor en Mængde af Forbrændingsproducter der ved
Diffusion

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free