Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Forbrændingsphænomenerne i det Indre af den ikke-lysende Flamme, som den Bunsen'ske Brænder giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som omgiver den hele Flamme som et Hylster, d. e. i
den ydre Forbrændingszone.
Structuren af den Bunsen’ske Brænders Flamme
er derfor følgende. Flammen bestaaer væsenligt
af to Forbrændingszoner, en ydre og en indre,
som begge hæve sig kegleformigt fra Brænderens
Rand. Den af den indre Forbrændingszone og
Brændermundingens Plan begrændsede mørke Gaskegle
bestaaer af endnu uforbrændt med Luft blandet
Belysningsgas. De to Forbrændingszoner indeslutte
den indre Forbrændingszones Deeompositions- og
Forbrændingsproducter, som endnu indeholde c. 6
Procent brændbare Bestanddele.
Flammens Form følger umiddelbart heraf. Det af de to
Forbrændingszoner begrændsede Gaslag opvarmes til en
meget høi Temperatur ved den i de to Zoner udviklede
Varme. Denne Temperatur stiger indtil en bestemt
Flammehøide. I samme Forhold som Temperaturen stiger,
forøges Rumfanget af det begrændsede Gaslag. Dets
Tvermaal maa derfor blive større med tiltagende
Flammehøide. Flammen breder sig, Skjøndt den
indvendigt begrændsende Forbrændingszone trækker
sig sammen. Hvor Flammens Temperatur er høiest,
naaer denne Bredning sit Maximum og aftager da atter.
Heraf lader sig endeligt endnu aflede Beliggenheden af
det varmeste Sted i Flammen. Dennes Hede frembringes
i de to Forbrændingszoner. Betragter man en Zone for
sig, maa man søge det af samme stærkest opvarmede
Punct ikke langt fra Spidsen og lodret under samme. I
en Flamme med dobbelt Forbrændingszone vil derfor
det hedeste Sted findes i den halve korteste Afstand
mellem de to stærkest Opvarmede Puncter, naar disse
Puncter have samme Værdi, eller i Midten af den
korteste Afstand fra eet af disse Puncter til den
anden Forbrændingszone. For Flammen af den Bunsen’ske
Brænder er det Sidste Tilfældet. Bunsen angiver som
det ad experimental Vei fundne hedeste Punct omtrent
Midten mellem Spidsen af den indre Forbrændingszone
og de nærmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
