- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Tolvte Aargang. 1873 /
371

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weldons nye Fremgangsmaade ved Chlortilvirkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Herden af en anden Ovn, som Massen skubbes
over i, naar den har faaet den rette Consistens.

Saltsyren, der udvikler sig mod Slutningen af
Afdampningen paa Grund af den deelvise Decomposition
af det vandholdige Chlormagnium, fortættes i et Taarn,
gjennem hvilket der flyder Vand. Paa denne Maade
gjenvinder man næsten alt det Chlor, der i Form af
Saltsyre bringes i Apparatet; Tabet beløber sig i
Praxis til 5 Procent.

Weldon antager, at den forbrugte Syre fordeler sig paa
følgende Maade. 25 Procent levere concentreret Chlor,
75 Procent naae i Form af Chlormangan og Chlormagnium
til Afdampning. Under Ristningen leverer Halvdelen
deraf fortyndet Chlor, den anden Halvdeel gaaer igjen
over til Saltsyre, som man fortætter. Den saaledes
gjenvundne Syre er tilstrækkelig til ved Hjælp af Kalk
at omdanne det fortyndede Chlor til concentreret. Man
faaer altsaa ialt c. 62 Procent af den anvendte Mængde
Saltsyre som Chlor i concentreret Tilstand.

Manganoverilte og Magnesia anvendes i Almindelighed
i Mængdeforhold, svarende til lige Æqvivalenter.

Weldons nye Methode gjør det altsaa muligt paa
continuerlig Maade at fremstille Chlor, idet man blot
benytter Saltsyre og Varme; ved Weldons ældre Methode
benyttes desuden Kalk[1]. Den Fordeel, som kan opnaaes
i Praxis ved den nye Methode, afhænger hovedsageligt
af Forholdet mellem Priserne for Kalk og for Kul. I
theoretisk Henseende byder den en fuldstændig
Løsning af det stillede Problem; Manganoveriltet
og Magnesiaen ere nemlig begge kun Mæglere; de lide
begge blot Omdannelser, som bestandig gjentage sig,
og de benyttes altid paany.


[1] I den neutraliserede og for Jern og Leerjord
befriede Chlormanganopløsning presses Vanddamp og
Luft, samtidigt med at man lader Kalk løbe til; der
dannes da Calcium- eller Mangan-Manganit (s. dette
Tidsskrifts 10de Aarg., 1871, S, 46).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:14:39 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1873/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free