Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wulf, J.: Om Sukkerfabrikationen i Vestindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgrøder og dette er endnu Tilfældet paa mange Steder, hvor
man har taget ny Jord i Kultur.
Af det foregaaende fremgaaer, at Sukkerfabrikationen paa
St. Croix i det Hele staaer langt tilbage og at dens
væsenligste Mangler ere følgende:
Over 1/3 af den hele Saftmængde og dermed 1/3 af
Sukkeret bliver tilbage i Rørene efter Presning; en Deel af den
anden Saft tabes atter for Sukkerproductionen, idet den med
Skum og Bundfald fra Klarepander og Kogekjedler gaaer til
Romberedning; dernæst skeer Indkogningen i aabne Kjedler
over directe Ild, hvilket bevirker, at en Deel Sukker mister
Evnen til at krystallisere, og tillige umuliggjør en stærk
Indkogning, saa at altfor meget Sukker gaaer over i Sirupen og
endelig er den Maade, hvorpaa Sukker og Sirup skilles fra
hinanden, saa ufuldkommen som muligt.
Der er altsaa en viid Mark for Forbedringer i alle
Retninger, og skjøndt St. Croix ikke har staaet ganske stille, idet
Dampmaskinen, dampvarmede Klarepander og enkelte
Dampkogeapparater maae regnes til de senere Tiders Fremskridt,
saa udfordres der dog langt radikalere Reformer for at hæve
Fabrikationen op i Høide med Tidens Fordringer.
Jeg skal nu korteligt omtale, ad hvilke Veie man i andre
Colonier har søgt at arbeide sig frem.
Hvad nu først Saftvindingen angaaer, saa har man
forsøgt at anvende Diffusionen paa lignende Maade som ved
Sukkerroerne, men uden Held, ialtfald har Methoden endnu
ikke nogen Udbredelse. Den benyttes ved en lille Fabrik i
Ostindien og har været forsøgt i Louisiana og paa Trinidad.
I Louisiana arbeidede man rigtignok til »særdeles Tilfredshed«
i en Uge, men saa gik Maskineriet i Stykker og har ikke
senere været igang.
Paa Trinidad havde man indrettet sig Skjæremaskiner
efter samme Principer, som de der bruges til Roer, men
Rørenes langt større Haardhed bevirkede, at Knivene bleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>