- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
17

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsøg med Sikkerhedslamper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forholdet mellem Explosioner og Affyring af Skud, som
opstilles her, er rigtig, da maa Spørgsmaalet om, hvor ofte
saadanne Explosioner sandsynligviis ville optræde, forvandle
sig til et Spørgsmaal om Sandsynligheden af, at en almindelig
Davy- eller Clanny-Lampe, som brænder i en explosiv
Blanding, vil blive passeret af en Lydbølge med bestemt
Udsving.

Galloway har nu som Prøve for sin Forklaring anstillet
en stor Række Experimenter. I de første Experimenter lod
han ud af en Bunsen’s Brænder strømme en Blanding af
Belysningsgas og Luft gjennem et Stykke Traadnet, som var
stillet skraat under en Heldning af 70°, og han tændte Gassen
ovenfor, saa at der her brændte en flad Flamme. Mod denne
rettede han et Glasrør (3’ 4" langt, 3½" vidt), ved hvis
anden Ende han lod Bobler af Kulilte og Ilt explodere. Efter
hver Explosion forsvandt Flammen fra den øverste Side af
Traadnettet, og Gassen, som strømmede ud fra den Bunsen’ske
Brænder, stod i Flamme. Lignende Forsøg med et Rør af
20 Fods Længde, med en Papir-Skillevæg i Midten, gav igjen
det samme Resultat, at Flammen af Lydbølgen blev drevet
over paa den anden Side af Traadnettet.

De øvrige Experimenter bleve anstillede med
Sikkerhedslamper; ved disse blev Lydbølgen frembragt ved et
Pistolskud, ført videre gjennem et 20 Fod langt Rør og traf der
en Sikkerhedslampe, som var omgivet af en explosiv Blanding
af Gas og Luft. I det Øieblik Skuddet blev affyret i Retning
af Rørets Axe, slikkede en stor Flamme ud af Lampen og
brændte videre udenfor. En stærkere Ladning af Pistolen
eller en svagere havde ingen saadan Virkning; ligesaa lidt
kunde Flammen trænge igjennem, naar Traadnettet var oset
til af den indre Flamme.

Galloway modificerede Forsøgene paa mange Maader,
og har foruden med en explosiv Blanding af Gas og Luft
ogsaa experimenteret med Grube-Knaldgas (»schlagendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free