Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Iagttagelser om Havvandsiis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
130cc, 0,0032gr Chlor. Den hele Vandmængde (225cc) altsaa
0,0117 Gram Chlor eller 0,0520 Gram gjennemsnitligt i
Literen.
Af disse Resultater fremgaaer det klart, at den
undersøgte Iis var langtfra at danne et homogent Legeme; og i
Virkeligheden kunde man heller ikke vente noget Saadant,
naar man betænker, at Isen er dannet ikke blot ved simpel
Frysning af Havvandet, men ogsaa bestaaer af Snee, der er
faldet paa Overfladen og fryser sammen til en compact Masse
med Saltvandskummet, som gjennemtrænger samme.
Isen i Spanden havde dannet sig ved Bunden og paa
Siderne, ligesom den ogsaa dannede en Hinde paa Overfladen,
og allevegne fra sendte Isen hexagonale Kanter ud i Vandet.
Vandet blev hældt fra, Krystallerne samlede, afvaskede med
destilleret Vand, pressede mellem Filtrerpapir og en Deel
smeltet. Denne maalte 9cc og krævede 4cc Sølvopløsning,
svarende til 0,0142gr Chlor eller 1,5780gr i Literen. Den
anden Del blev benyttet til Bestemmelsen af Smeltepunctet.
Det brugte Thermometer var et Geissler’s Normalthermometer,
deelt i 1/10 Grader, og hvis Nulpunct Dagen iforveien var
bestemt i smeltende Snee. Iiskrystallerne smeltede ved
- 1,3°. Den smeltende Masses Temperatur viste sig Constant
i 20 Minuter, efter hvilken Tid der ikke blev anstillet videre
Iagttagelser.
Paa samme Maade blev Pakisens Smeltepunct bestemt.
Den friske Iis begyndte at smelte ved - 1°; efter 20m var
Thermometret steget til - 0,9°, og halvtredie Time senere
stod det paa -0,3, efterat det omtrent en halv Time havde
holdt sig Constant paa - 0,4. En anden Deel af Isen steg
hurtigere i Temperatur, og da 3/4 af Isen var smeltet, stod
Thermometret paa 0°.
Disse Bestemmelser af Temperaturen for Havvands-Isen
vise, at Saltet indeholdes i samme ikke blot i Form af
mechanisk indesluttet Saltvand, men at det existerer i fast Form,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>