- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
50

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tiltrækning og Frastødning ved Varmestraaling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og en Frastødning i stærkt fortyndet Luft. Der indtraadte
rigtignok ved Virkningen af Elektriciteten, under de Betingelser,
under hvilke denne udviklede sig, Tiltrækninger eller
Frastødninger, der dog let kunde skjelnes fra dem, som vare
foranledigede af Varmestraaling, og kun complicerede dem.

Den tredie af Reynolds opstillede og ved nogle Forsøg af
denne Forsker støttede Forklaring gaaer ud paa, at der i det
fortyndede Rum, i hvilket Crookes’s Forsøg lykkedes bedst,
maatte være Fugtighed tilstede, som fordamper ved Indvirkning
af den varme Kugle og fremkalder Frastødning, medens der
ved Indvirkning af Kulden ibdtræder Fortætning og af den
Grund Tiltrækning. Directe Forsøg havde nemlig givet det
Resultat, at Fordampningen fra en Overflade frembringer en
Kraft, som driver Fladen bagud, medens Fortætningen er
forbundet med en Kraft, som trækker den fremad.

Ogsaa denne Opfattelse gjendriver Crookes med
Argumenter hentede fra sine Forsøg, hvis Tal ialt udgjør 584. Han
viser, at hverken Fugtighed er nødvendig, eiheller et Legeme,
som let absorberer eller fortætter Fugtighed; istedetfor Marv
kan saaledes anvendes ethvert Metal. Forsøgene ere blevne
anstillede i Luft, Kulsyre, Vand, Jod, Brint o. a. Var der
Fugtighed i Apparaterne, maatte denne endogsaa først fjernes
ved Svovlsyre, forat Resultaterne kunde blive rigtigt gode.
Mod Forklaringen taler endvidere det Factum, at de bedste
Resultater opnaaes, naar Vacuet er saa nær ved at være
fuldkomment, at en Inductionsgnist ikke mere gaaer igjennem.
Endeligt anfører Crookes endnu følgende Forsøg. Et
Forbrændingsrør med tilblæst Kugle indeholdt en Alumium-Stang
ophængt i en Platintraad; den blev forbundet med en Sprengel’s
Luftpompe, som blev holdt arbeidende hele to Dage, og i Løbet
af denne Tid blev Apparatet ofte opvarmet til begyndende
Rødglødhede; tilsidst blev Apparatet forseglet, og i dette
lufttomme Rum var Phænomenet det samme som ved mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free