Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Agerjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Coaguleringen ikke synes at finde Sted. Denne Grændse synes at
være 50 Milligram Kalk i Form af Chlorcalcium, Gips eller
salpetersuur Kalk pr. Liter Leervand, idet denne Mængde ikke
syntes at frembringe nogen Virkning, medens 100 Milligram
giver en tydelig Fældning, og 200 øieblikkeligt fremkalder en
Coagulering, forudsat naturligviis, at Indholdet af Leer er
tilstrækkeligt.
Kalksaltene og kaustisk Kalk ere meest virksomme,
derefter følge Magnesiasaltene, hvis de i det Hele taget staae
tilbage, Kalisaltene ere mindre virksomme, og endnu mindre
Natron- og Ammoniaksaltene. Saltsyre, Svovlsyre og
Salpetersyre virke ligeledes fældende; Alkalierne hjælpe derimod til
at holde Leret opslemmet, naar de ere tilstede i ringe Mængde,
hvorimod de virke fældende, naar deres Mængde overskrider
en vis Grændse.
Dette Forhold har man benyttet til at paaskynde
Filtrering af leerholdigt Vand, der er tilbøieligt til at forstoppe
Filtrene; man behøver nemlig blot at coagulere Leret ved et
Salt eller en Syre. Men udvasker man saa bagefter med
destilleret Vand, seer man Filtreringen blive langsommere og
tilsidst standse; det er fordi Leret, som er befriet for Salte
eller Syre, ikke bevarer denne eiendommelige Tilstand, idet
der afgives til Vandet Smaadele, som trænge igjennem Filtret
og bagefter forstoppe det. Leret kan nemlig mange Gange
gaae over fra den ene Tilstand til den anden.
Schloesing kalder den omtalte Forandring af Leret en
Coagulering, for at betegne dens Analogi med Coaguleringen
af Kiselsyre, den colloidale Leerjord og andre Stoffer, som
henhøre til samme Klasse, ved Indvirkning af Salte.
Graham omtaler i denne Henseende, at den opløselige Leerjord
er et i den Grad ustabilt Stof, at den ikke kan hældes over
fra eet Glas til et andet uden at stivne til Gelee, medmindre
Glassene ere blevne vadskede gjentagne Gange med destilleret
Vand. Desuden have alle Chemikere iagttaget, at flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
