Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studier over Agerjorden - Om Analogierne mellem Frigjørelsen af Luftarter af deres overmættede Opløsninger og Decompositionen af visse explosive Legemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som ikke ere positivt lerede; derfor maa man vedblivende
forsyne Jorden med samme, eftersom deres Mængde stadigt
formindskes ved den langsomme Forbrænding. Hertil anvendes
bedst Staldgjødning. En udelukkende Anvendelse af mineralske
Gjødningsmidler vil tilsidst bevirke, at Jorden kommer til at
savne Humus og ikke længere kan bevare sin Porositet efter
en Kegn. (Annales Chim. Physique (5), Bd. 2, S. 514-546,
August 1874).
A. T.
Om Analogierne mellem Frigjørelsen af
Luftarter af deres overmættede Opløsninger
og Decompositionen af visse explosive
Legemer. D. Gernez har tidligere udtalt, at i overmættede
Gas-Opløsninger den Mængde Gas, som er opløst udover den
normale (d. e. udover den, som Vædsken vilde opløse under
samme Betingelser af Tryk og Temperatur) ikke undviger,
naar ingen mechanisk Virkning kommer til, medmindre en eller
anden Gasatmosphære, der t. Ex. tilbageholdes af et fast
Legemes Overflade eller i et porøst Legemes Capillairrum,
kommer ind i det Indre af Vædsken. Det er i denne
Atmosphære, der spiller et Vacuums Rolle i Forhold til de
forskjellige opløste Luftarter, at disse undvige ved Vædskens frie
Overflade. Nu tilbageholder ofte den indre Overflade af
Beholdere, selv om den synes vaad, et Luftlag i de Fordybninger,
som altid findes paa Overfladen af faste Legemer. Heraf
kommer det, at i Beholdere, som ikke ere blevne særligt
behandlede, overmættede Gasopløsninger udvikle Luftblærer i
større eller mindre Mængder langs med Siderne. Men naar
man ved efterhaanden at vaske med Kaliopløsning, kogende
destilleret Vand og Alkohol omhyggeligt opløser Glaskarrenes
øverste Hinde (som paa visse Puncter indeholder en ringe
Mængde Luft), iagttager man, at ikke en eneste Luftblære vil
danne sig paa den af Vædsken befugtede Overflade, ligesaa
lidt som i det Indre af den overmættede Opløsning, selv under
meget store Differenser i Temperatur og Tryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
