Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nye Forsøg over Menneskets Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjennemløbes i forskjellig Tid, giver Forholdet mellem de
anvendte Tider Hastigheden ved de forskjellige Gangarter. Tæller
man nu ved Hjælp af Chronographen den Tid, som er forløbet
mellem Begyndelsen af hver Curve og dens Endepunct
projiceret paa X-Axen, har man Maalet for denne Tid. Saaledes
faaer man for den langsomme Gang 13 Secunder, for den
hurtigere Gang 6½, og endeligt for Løbet blot 2 Secunder.
Det er klart, at overalt t hvor Curven gaaer over til at
blive en vandret Linie, de tilsvarende Tider ere de, hvor Foden
støtter mod Jorden og er ubevægelig, eftersom det
gjennemløbne Rum er Nul. Varigheden af disse Hvile-Momenter
aftager, efterhaanden som Gangbastigheden tiltager. Den Tid,
under hvilken Foden flytter sig angives ved en skraa Linie,
hvis Projection paa Ordinataxen voxer i Forhold som Gangen
bliver hurtigere. Dette viser, at Skridtets Længde tiltager
med Ganghastigheden.
Man kunde med Nøiagtighed bestemme Forholdet mellem
Skridtets Hastighed og Længde, de relative Variationer i
Varigheden af Fodens Hvile og Bevægelse, men Marey fordyber
sig ikke i disse Detailler. Det vigtigste Punct, som skulde
slaaes fast, var følgende.
Fodens Bevægelse betegnes næsten heelt og holdent ved
en lige Linie, den er altsaa jevn næsten under dens hele
Varighed; Liniens Krumninger Ved Begyndelsen og Slutningen
antyde, at, navnligt ved den hurtige Gang, Fodens Bevægelse
begynder og ender med korte Perioder af variabel Hastighed.
Man seer altsaa, hvor langt det er fra, at Benets Svingning er
analog med Pendulets.
Men man maa ikke udelukkende tilskrive Benets Muskler
denne Eensformethed i Fodens Bevægelse. Man veed nemlig,
at under denne Bevægelse to særskilte Aarsager ere virksomme.
1) Den Vinkelbevægelse, som Benet udfører om Bækkenet; 2)
Selve Bækkenets vandrette Bevægelse, eller med andre Ord
Flytningen af Benets Ophængningspunct, medens det svinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
