Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftarternes Diffusion gjennem Sæbeboblernes Hinder - Om Absorptionen af Luftens Ammoniak ved Planterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synlig, men som kan paavises ved at man lader den antænde
en Træpind.
Forsøget falder smukkere ud med Æthylen (tung
Kulbrinte), idet Flammen ikke blot er 1 Centimeter lang, men
ogsaa lysende og derfor synlig i stor Afstand, Istedetfor en
Klokke maa man her anvende en Kolbe med nedadvendt Hals,
lukket med en løst sluttende Prop, gjennem hvilken Glasrøret
gaaer; Boblen blæses først inde i Kolben. Ved dette og de
følgende Forsøg er det vigtigt at befugte Kolben iforveien
indvendigt med Vand; Luften bliver saaledes mættet med
Fugtighed, saaat Sæbeboblerne kun fordampe ganske langsomt.
Medens disse i fri Luft kun holde sig næppe 1 Minut, vare de
i den fugtige Kolbe over 4 Minuter uden at vise Fluctuationer
paa deres Overflade.
Hvis disse Phænomener nu skyldes en virkelig Diffusion,
en Vandring af Gasmoleculerne gjennem Mellemrummene
mellem Vædskens Moleculer, maae ogsaa de mindre vægtfyldige
Luftarter trænge hurtigere igjennem. Dette bekræftedes med
Brint og Belysningsgas. En med Brint fyldt Boble blev
mindre i atmosphærisk Luft, og omvendt en med atmosphærisk
Luft fyldt Boble større i en Brint-Atmosphære. Forøgelsen
eller Formindskelsen i Tvermaal udgjorde i Løbet af 3
Minuter fra 1/4-1/3. Med Æthylen kunde ingen Forandring
iagttages, hvilket stemmer med at Vægtfylden er næsten lig den
den atmosphæriske Lufts (nemlig 0,9783), - Luftfyldte Bobler
vise heller ingen Forandring i Luft. (Berichte d. d, chem.
Gesellschaft, 1874, S. 1762).
A. T.
Om Absorptionen af Luftens Ammoniak
ved Planterne. Man antager i Almindelighed, at den i
Atmosphæren udbredte Ammoniak directe optages af
Planternes Blade og kan tjene som qvælstofholdigt Næringsmiddel
for samme. Da denne Assimilation imidlertid hidtil ikke er
blevet experimentalt paaviist, har Th. Schloesing anstillet
nogle Forsøg herover. I dette Øiemed bleve to Planter af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
