Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 / 129 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ammoniakens Kredsløb i Naturen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

<sc> TIDSSKRIFT </sc>
FOR
PHYSIK OG CHEMI
SAMT
DISSE VIDENSKABERS ANVENDELSE.
14. AARGANG.	1875	5. HEFTE.

Indhold.
Ammoniakens Kredsløb i Naturen, S. 129.
Om Aarsagen til kulstofholdige Flammers Lysning og Ikke-Lysning, S. 134.
Havets Beroligelse ved Regn, S. 138.
Om Forbrændingspunctet, S. 140.
Om de Lysstraaler, som decomponere Chlorophyllet, S. 142.
Fordelingen af Sukkeret og Mineralbestanddelene i Runkelroen, S. 143.
Frugternes Gjæring, S. 144.
Undersøgelser over Dannelsen af Superphosphat, S. 147.
En ny Reaction for Albuminater og Peptoner, S. 151.
Anvendelsen af Glaubersalt til hvidt Huulglas, Calcinglas, S. 152.
Fabrikation af hærdet Glas, S. 155.
Den praktiske Anvendelse af Flussyre-Ætsning i Glasindustrien, S. 157.
Imprægnering af Sandstene, S. 160.

Ammoniakens Kredsløb i Naturen.

I Henhold til de af Dumas udtalte Anskuelser om de
organiske Væseners chemiske Statik og i Henhold til Liebigs
classiske Skrifter indtager den over Jordens Overflade udbredte
Ammoniak en fremragende Plads i Landbrugschemiens
Arbeider. Ammoniaken er blevet bestemt i Luften, i de
forskjellige Jordbundsarter og i Vandene; alligevel ere vi trods talrige
Undersøgelser endnu i Uvished om dens Oprindelse, dens
Kredsløb, dens Variation i Atmosphæren, dens Fordeling
mellem Hav, Jord og Luft, og om dens Rolle som Næringsmiddel
ved de forskjellige Culturer, og vort Ubekjendtskab med disse
Spørgsmaal hindrer os i at løse andre dermed forbundne.
Disse Spørgsmaal har Schloesing bestemt sig til at studere;
men forinden maatte han besidde det Middel, som betingede, at
Undersøgelserne bleve frugtbringende, nemlig en hurtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>