Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ammoniakens Kredsløb i Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luften dannede Salpetersyre vandrer tidligere eller sildigere i
Havet; der bliver den, efterat være gaaet over i de organiske
Væsener, omdannet til Ammoniak; og Qvælstofforbindelsen har
saaledes antaget den til Diffusion meest skikkede Tilstand, den
gaaer over i Atmosphæren, og vandrende med denne træffer
den, ligesom Kulsyren, Væsener, som ingen Bevægelse have,
til hvis Ernæring den maa bidrage. Paa dens Vei bindes den
der, hvor den træffer Planternes Blade eller Agerjorden, som
er blevet forberedt til Absorptionen ved Bearbeidelsen og ved
Nærværelse af Gjødningen. Kredsløbet af de mineralske
Qvælstofforbindelser maa altsaa være følgende: Salpetersyre
dannes i Luften, den tilføres Continenterne og Havet, Nitraterne
fra Continenterne vandre ud i Havet, i hvilket de omdannes
til Ammoniak, Ammoniaken gaaer over i Atmosphæren og føres
bort til Continenterne.
Dannelse af Salpetersyre i Luften kan altsaa mangle i
visse Egne og concentrere sig i andre, saasom i den æquatoriale
Zone; Ammoniaken, som stammer derfra, er derimod spredt
overalt. Taler man derfor om Atmosphærens Bidrag til
Culturerne, maa man ikke blot regne med Salpetersyren og
Ammoniaken i Regnvandet, som man hidtil har gjort; man maa
ogsaa medregne den directe Absorption af Luftens Ammoniak,
som er i Berøring med Planterne og Jordbunden. Indtil
denne Tilførsel er blevet bestemt, vil man hverken kunne
bekræfte eller afvise den Mening, at Salpetersyredannelsen i
Luften er tilstrækkelig til at erstatte Tabet af qvælstofholdige
Forbindelser.
Antager man, at Havets Rumfang er ligt et Lag af 1000
Metres Tykkelse over hele Jorden, og giver man det et
Gjennemsnitsindhold af 0,4 Milligram Ammoniak, finder man, at
der til hver Hectare Overflade svarer et Forraad af 4000
Kilogram Ammoniak. Havet er altsaa, som Boussingault har
bemærket, en mægtig Beholder for chemisk bundet Qvælstof;
Schloesing tilføier, at det ogsaa tjener som Regulator ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
