- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
156

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabrikation af hærdet Glas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

almindeligt Rudeglas, idet man lagde en Skive, 6mm tyk, i en
Træramme paa Gulvet og lod en Vægt paa 100 Gram falde
derpaa fra en ringe Høide. Ved Faldet fra 80 Centimetres
Høide knustes Skiven. Istedetfor anbragte man da en Skive
hærdet Glas, der kun var halvt saa tyk, 3mm. Faldhøiden blev
efterhaanden forøget, ved 5,5 Metre holdt Skiven endnu, men
knustes ved 5,75 Metre. Det viste sig da, at Glasskiven ikke
som den foregaaende sloges i større eller mindre Stykker,
derimod opløste sig til ganske smaa Krystaller, hvilket tyder
paa en eiendommelig Forandring i den moleculaire
Sammensætning. - En Skive, som blev kastet ned mod Jorden, sprang
tilbage igjen under en eiendommelig metalagtig Klang. -
Glassets Forhold i Varmen blev ogsaa prøvet. En almindelig
Glasstrimmel blev udsat for Flammen af en Lampe; den sprang
efter 24 Secunders Forløb, medens en lignende Strimmel af
hærdet Glas taalte Flammen længe og kunde opvarmes næsten
til Rødglødhede; den ophedede Strimmel blev derpaa dyppet i
Vand og endnu vaad holdt ind i Flammen, og holdt sig dog
heel. Man seer altsaa af dette, at det hærdede Glas
fuldstændigt kan taale ydre Indvirkninger saasom Haglveir, og at
Varmen ingen forstyrrende Virkning har. Det vilde egne sig
til Lampeglas, Tallerkener, Fade o. desl., Gulv- og
Tagbelægning. - Vægtfylden tiltager ved Hærdningen (fra 2,429
til 2,460).

Det hærdede Glas har, som det vil sees, en vis Lighed
med »Glastaarer«, der ligeledes ere meget haarde og falde
hen til lutter Krystaller, naar Spidsen brækkes af; men denne
Sprængning har man ingen tilstrækkelig Forklaring for, efterat
man har fundet, at Phænomenet ikke indtræder, naar Spidsen
ætses af istedetfor at brækkes af. Hærdnings-Phænomenet
minder dog ogsaa om, at Glasset ved langsom Afkjøling til
en vis Grad bliver ueensartet, hvilket aabenbart hindres af en
rask Afkjøling. Man har tidligere troet, at Glasset var en
fuldstændigt eensartet, amorph Substans. Men allerede i 1852

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free