Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den elektriske Udladning i Polarlyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den positive Pol og Jorden eller idetmindste de Lag af
Atmosphæren, som ere meget nær ved Jorden, den negative. Den
sorte Stribe under Polarlysets Bue er Æqvivalent for det
mørke Rum, som sees ved Udladning i fortyndede Luftarter.
Polarlysets Krone er efter Lemstrøm ikke et blot
perspectivisk Phænomen, men Polarlysets Straaler erfare en
virkelig Bøining, og af to Aarsager. Polarlyset kan nemlig
opfattes som bestaaende af et uendeligt Antal bøielige Strømme,
og da Ledningsevnen bliver større i samme Forhold som
Udladningen stiger op i Høiden, saa er Intensiteten af enhver af
disse elementaire Strømme voxet og ligeledes Jordmagnetismens
dirigerende Indvirkning paa samme. Naar de da alle gaae i
samme Retning, maae de tiltrække hinanden, hvoraf der følger
en Tilbøjelighed til Tilnærmelse, som tiltager med Strømmens
Styrke. Kronen er meget sjeldent aaben, men næsten altid
lukket i Midten, hvilket udelukker den Forestilling, at den
blot skulde være en Virkning af Perspectivet.
Lemstrøm har fremdeles anstillet en Række
Spectroskopiske Undersøgelser af Polarlyset med et specielt i dette
Øiemed construeret Apparat, som tillod nøiagtige Maalninger af
Bølgebrederne. Resultatet heraf var, at han i det Hele, men
ikke ved eet og samme Polarlys, nøiagtigt kunde angive sex
Linier; af disse vare fem sete ogsaa af andre Forskere, især
af Winlock og Vogel, men den sjette, af Bølgebrede 411,2
Milliontedele Millimetre, er først blevet slaaet endelig fast ved
denne Leilighed. Med Hensyn til Tydningen af de af ham
sete og af andre Iagttagere angivne ni Spectrallinier slutter
Lemstrøm sig ganske til Vogel’s Anskuelse, at de ere
Luftlinier.
Prøver man nærmere de forskjellige Omstændigheder,
under hvilke Polarlysets Spectrum er blevet iagttaget, er man
næsten tvunget til at give dette Phænomen to eller selv tre
forskjellige Spectra, som dog ved Leilighed kunne blandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>