- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
207

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anvendelsen af Cloakvandet fra Byen Paris i Agerbruget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til 50000 Metre, hvilket Qvantum magtes med Lethed, og det
er ogsaa det Qvantum, som man fra først af havde gjort
Regning paa. Først naar dette Net af Fordelingskanaler eller
Rør er blevet færdigt, hvilket ventedes snart at blive Tilfældet,
kunde man tænke paa i Clichy at opstille andre Maskiner til
Løftning af alt Cloakvand, hvorved Seinen altsaa vilde blive
fuldstændigt befriet for samme.

Den opnaaede Virkning er mærkelig. Hvad angaaer
Vandenes Klaring, gjenfinder man i Afløbsvandet fra de overrislede
Jorder kun 1 til 2 Dele Qvælstof istedetfor 44. Hvad det
landoekonomiske Resultat angaaer, seer man Haveculturen
udbrede sig samtidigt med Overrislingen og fortrænge det
egenlige Landbrug, som kun var meget lidt productivt paa saa
magre og sandede Jorder. Kaal, Asparges, Artiskokker, Roer
og Salat lykkes især godt, og Productet sælges med Lethed i
Byen og i hele Omegnen. Specielle Culturer, saasom
Pebermynte til Parfumer, Blomster og Frugttræer, have ogsaa
udviklet sig paa dette Terrain. Bruttoudbyttet pr. Hectare har
varieret fra 1500-3000 Francs ved Frilandscultur, paa smaa
Parceller, som have kunnet passes mere omhyggeligt og mere
stadigt, har den været bragt op til 4000 à 7000 Francs.

Anvendelsen af Byen Paris’s Cloakvand paa Sletten ved
Gennevilliers , som har 2000 Hectarer Sandjorder, er altsaa
sikkret; man behøver blot at udstrække Vandrenderne over
Halvdelen af det disponible Areal eller 1000 Hectarer. Alt
hvad der hidtil er kommet frem viser, at Absorptionen altid
vil være tilstrækkelig til at forbruge Vandet paa den store
Slette, som saa kan anvendes til Agerbrug. Skulde muligviis
dette Areal ikke være tilstrækkeligt, kunde man udstrække
Kanalerne til Egnen om Chatou, hvor man vilde have 4000
Hectarer at vande, og længere nede ved Floden vilde man faae
endnu større Arealer.

Byen Paris har ikke været ene om at forfølge den nyttige
og interessante Løsning af dette Problem. De andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free