Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 / 214 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den chemiske Proces ved Glassatsens Smeltning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der ikke ubetydelige Mængder af Kulpartikler fra Ildstedet op
i Glasmassen, til hvis Decomposition de bidrage, hvilket
fremgaaer deraf, at man ved Glasovne, soin opvarmes ved Gas, til
Satsen maa sætte 10-12 Procent mere Kul. Fremdeles
forflygtiges altid under Smeltningen 10-15 Proc. Alkali,
førend dette er gaaet over i Glasset, uden altsaa at bruge
Kulstof.

Muligviis kunde ogsaa Kiselsyren directe uddrive noget
Svovlsyre af Forbindelsen med Natron.

Forløb Processen efter Formel (2), altsaa under Udvikling
af Kulsyre, vilde der være 0,1 Atom Kulstof for meget. Det
Betænkelige herved falder imidlertid bort naar man erindrer,
at Kullet, som tilsættes i Form af Cokes, indeholder c. 10
Proc. Aske, og at Luften i den pulverformige Sats vil
bortbrænde endeel Kul.

Der lader sig altsaa ikke drage nogen sikker Slutning af
Kulstofmængden. Men der et et vigtigt Moment der taler for,
at der ikke dannes Kulilte; det er nemlig ikke lykkdes at
iagttage blaa Flammer paa Glassets Overflade under Smeltningen,
og Schott er derfor tilbøielig til at antage, at Decompositionen
foregaaer efter Formel (2) under Kulsyreudvikling.

Denne Anskuelse støtter Schott ved Laboratoriumsforsøg.
I en Porcellainkolbe (8^cm vid, 25^cm høi) smeltede han en
Glassats bestaaende af 70,4^gr Sulphat, 3,4 Kul, 57,2 kulsuur
Kalk og 120,0 Sand, idet Sandmængden var gjort noget
mindre end i Praxis, forat Satsen ikke skulde være for
tungtsmeltelig. De Luftarter, som udviklede sig under Smeltningen,
bleve ledte gjennem 3 Woulfske Flasker, af hvilke den ene
indeholdt en Opløsning af Kobberchlorüre i Saltsyre, den anden
en Opløsning af manganoversuurt Kali, den tredie en
ammoniakalsk Chlorbariumopløsning, til Absorption henholdsviis af
Kulilte, Svovlsyrling og Kulsyre. Decompositionen af Satsen
begyndte allerede ved lav Rødglødhede under stærk
Luftudvikling, og lod man den udviklede Luft strømme ud i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>