Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Jernets Anvendelighed til Støbning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overgangen fra den flydende til den faste Tilstand. Hovedbeviset
for denne Antagelse er, at under visse Omstændigheder
fast Jern svømmer ovenpaa smeltet. Den engelske Ingenieur
Mallet, som er blevet bekjendt ved sine fortræffelige
Artikler om Jernstøbning i »Practical Mechanic’s Journal«, har nu
fornyligt ved to forskjellige Undersøgelsesmetoder søgt at
paavise, at en saadan Udvidelse ikke finder Sted. I en Beretning
over disse Forsøg har han i »Royal Society« bemærket, at
man har tillagt forskjellige Metaller den Egenskab at udvide
sig ved Størkning, nemlig foruden Støbejern ogsaa Vismutb,
Sølv, Kobber og Guld, i den nyere Tid ogsaa visse
Jernslagger. Ved Vismuthet er der stor Sandsynlighed for, at
Forholdet finder Sted, for alle andre Metaller ere Beviserne
utilstrækkelige, og for Støbejern og de basiske Jernslagger er denne
Antagelse absolut falsk.
Bestemmelsen af Vægtfylden for smeltede Stoffer med saa
høit Smeltepunct som Jernet har rigtignok mange
Vanskeligheder, men det er dog lykkedes Mallet ved en indirecte
Methode og ved Udførelsen af Forsøgene i tilstrækkeligt stor
Maalestok at foretage denne Bestemmelse med Nøiagtighed.
Et conisk Smedejernskar af 2 Fods Dybde, 1½ Fods Tvermaal
ved Bunden og 6 Tommers Tvermaal ved Mundingen (alt eng.
Maal) blev veiet nøiagtigt, først tomt, bagefter fyldt til
Randen med Vand; dernæst blev der udregnet, hvormeget
destilleret Vand af 60°F. (15½°C.) det rummede. Karret blev
dernæst efter Tørring fyldt til Randen med smeltet graat
Støbejern, idet man bestandigt fyldte efter, saaat det holdt
sig fyldt, indtil; det havde opnaaet sin høieste Varmegrad (guul
Glødhede ved Dagen) og havde opnaaet sit største Volumen.
Karret blev dernæst i kold Tilstand veiet med sit Indhold af
Støbejern, hvorved man fik Støbejernets Vægt. Karrets største
Volumen blev dernæst beregnet med Anvendelse af de af
Laplace og Andre givne Udvidelsescoefficienter, og ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
