- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
231

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle optiske Phænomener ved Iagttagelsen af Venus-Gjennemgangen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Baadighed. De iagttagne optiske Phænomener skildrer
Hennessey paa følgende Maade.

Den tørste ydre Contact ventede Hennessey forgjæves paa,
thi han opdagede Venusranden først, efterat den havde gjort
et Indsnit i Soleranden. Den sidste bølgede (»kogte«)
kjendeligt, men ikke heftigt .... Venusranden paa Solen fandt
han ligeledes bølgende, men noget anderledes end Solranden.
Det saae ud, som kom der kogende Damp rundtomkring fra
den Venus-Overflade, der var vendt mod Solen, og slog sig
om Venusranden; fremdeles var denne Bølgen ikke
indskrænket til Randen af Venus paa Solen, men strakte sig endnu
2" eller 3" videre og danne saaledes en Slags bølgende Ring,
i hvilken smaa funklende Puncter dandsede om, dukkede op
og forsvandt. Venusranden paa Solen blev seet gjennem denne
Bølgen.

8 Minuter før den første indre Contact saae Hennessey
tilfældigt paa det Sted, hvor Venus havde Himlen til
Baggrund, og til sin store Overraskelse fandt han, at denne Deel
af Venusskiven var let synlig, da den var omgivet af en smal
Lysning. I Begyndelsen naaede denne Lysning ikke hen til
Solranden, men i de næste 50 Secunder saaes Ringen tydeligt
omkring hele Sectoren af Venus fra Solrand til Solrand. Den
var svagt lysende ligesom spredt Lys, lysest paa den fra
Solen mest fjernede Side. Breden skjønnedes at være mellem
2" og 4".

Da Venusranden paa Himlen kom indenfor Solranden, var
den umiddelbart og synligt fulgt af Lysningen, og da denne
kom paa Solskiven, var dens Indtrædelse usynlig, da Ringens
svagere Lys tabte sig i Solskivens stærkere. Venus gled
videre indad, og Lysstriben, som den efterlod, blev bredere og
bredere, indtil slutteligt, da der laae et Lysbaand af 10 eller
15 Minuter mellem den og Solranden, det kunde antages for
sikkert, at der ikke var optraadt nogen mørk Draabe eller
noget Baand (s. dette Tidsskrift, 13. Aarg., 1874, S. 179 og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free