- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Fjortende Aargang. 1875 /
246

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulsyremængden i Grundluften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mergelleer, blandet med organiske Brudstykker; i 1 Meters
Dybde lugtede den stærkit raadent, og i 2 Metres var denne Lugt
endnu stærkerø. Bjergstationen havde derimod i 1 Meters
Dybde kun en svagt raaden Lugt, og i 2 Metres en reen leret
Lugt; Mergelleret var her renest.

En Oversigt over Resultaterne af Kulsyre-Bestemmelserne
viser først den paafaldende store Rigdom paa Kulsyre i
Grundluften fra 4 Metres Dybde. I 1000 Dele Grundluft træffer man
her i Gjennemsnit 107,5 Dele Kulsyre, medens der i Dresden
kun blev fundet Halvdelen og i München kun Fjerdedelen af
denne Kulsyremængde. Heraf maa man slutte, at Grundluften
paa forskjellige Steder kan være meget forskjelligt sammensat.

Men ogsaa paa de forskjellige Stationer i Byen fandtes
betydelige Forskjelligheder i Kulsyre-Indholdet. Dette udgjorde
nemlig i Dybder af 2 og 1 Meter pr. 1000 Dele Luft i
Gjennemsnit: i Universitetsgaarden resp. 37,6 og 18,7, i
Kjælderen 7,9 og 5,9, i Hospitalsgaarden 10 og 3,7 og paa Bjerget
14 og 9,1. Kun det Resultalt var fælles for alle Maalinger,
at med faa Undtagelser Kulsyrens Mængde i Grundluften
tiltager med Dybden.

Parallelt med Kulsyrebestemmelsen blev der ogsaa udført
flere Iltbestemmelser; som Gjennemsnit af 19 Analyser af
Grundluft fra de forskjelligste Stationer og Dybder fandt Fodor
et Procentindhold af 18,33 Ilt, altsaa mindre end der
indeholdes i den atmosphæriske Luft. I mange Tilfælde var
Grundluften saa fattig paa Ilt (t. Ex. i Universitetsgaarden i 4
Metres Dybde kun 7,46 og 9,76 Procent), at den vilde være
absolut ubrugbar til at opretholde Livet.

Disse Værdier for Iltindholdet i Grundluften tillade nu at
drage en interessant Slutning med Hensyn til Kulsyrens
Oprindelse; man kan nemlig paastaae, at Kulsyren ikke blot er
blandet med Grundluften, men har dannet sig der ved
Iltning
. Stammede Kulsyren fra andre Kilder og simpelthen
var tilblandet, maatte Analyserne give ganske andre Værdier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:15:14 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1875/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free