Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulsyremængden i Grundluften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Kulsyreindholdet ikke Constant. Meget mere blev der
iagttaget Svingninger, som ofte kunde være meget betydelige
selv i korte Intervaller. For at komme efter Aarsagen til
disse Svingninger, sammenlignede Fodor samtlige meteorologiske
Phænomener med Resultaterne af sine Analyser og fandt i
Almindelighed en vis Parallelismus mellem Kulsyreindholdet
og Lufttrykket; Barometrets Dalen var som oftest ledsaget
af en Stigning af Kulsyrens Mængde. Han forklarer denne
Coincidens af op- og nedadgaaende Bevægelser af Grundluften;
ved opadgaaende Bevægelse, som svarer til Barometrets Dalen,
komme dybere, kulsyrerigere luftmasser høiere op i Grunden,
Luften bliver her altsaa mere kulsyrerig; ved stigende
Barometer bevæger Grundluften sig nedad, og der kommer saaledes
kulsyrefattigere Luft ned i dybere Lag.
Denne Antagelse støttes af Iagttagelserne over Vindens
Indflydelse paa Kulsyrens Variation. Virkede Vindene ved
deres Retning sugende paa Grundluften, iagttog man en større
Rigdom af Kulsyre, medens i de Tilfælde, hvor Vinden
udøvede et Tryk Kulsyremængden i Grundluften aftog.
Heraf kunde man fremdeles drage den Slutning, at
Grundluften under sine Svingninger ogsaa stiger op til Overfladen,
til forskjellige Tider i forskjellig Mængde. Til Prøvelse heraf
udførte Fodor en Række Kulsyremaalinger af Luften i 2
Metres Høide og 2 Centimetre over Jorden og fandt, at Mængden
af Kulsyre i fri Luft var temmelig Constant og i Gjennemsnit
udgjorde 0,038 Procent, medens Luften ved Jordens Overflade
viste et større og mere varierende Indhold af Kulsyre; navnligt
iagttoges meget betydelige Foorskjelle mellem Dag og Nat; om
Natten var Kulsyren meget rigeligere forhaanden end om
Dagen. Dette taler for, at Grundluften med sin Kulsyre stiger
op til Overfladen og saaledes tilfører Atmosphæren Kulsyre.
Fodor mener, at dette er den væsenligste Kilde til den
atmosphæriske Kulsyre. (Der Naturforscher, 1875, Nr. 24 efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
