Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brintens Virkning paa Jern og Staal - Nogle nye Farvestoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa andre Dele, og tydelige Spor af Brint bleve iagttagne
indtil 17 Centimetre fra det angrebne Sted; ved Staalet derimod
var det tvivlsomt, hvorvidt Brinten havde udbredt sig 2-3
Centimetre over det i Syre neddyppede Sted.
Blev den beskyttede, men af Syren endnu afficerede Deel
af Jernet brudt igjennem og befugtet, stege Luftblærerne
næsten udelukkende op fra Midten af Brudet, medens de ved den
i Syre neddyppede Deel steg eensformigt op fra den hele
Plade og brugte mindre Tid om at naae deres Maximum.
(Der Naturforscher 1875, Nr. 18 efter Proccedings of the
Royal Society, Bd. 23, Nr. 158, S. 168).
A. T.
Nogle nye Farvestoffer, fremstillede af
Croissant og Bretonnière. De første Forsøg til Fremstilling
af disse Farvestoffer bleve foretagne i 1868 med faste
Extracter af Farvetræ, Campesche, Pernambuk, Cubatræ, saavelsom
af Quercitron, Catechu o. fl. Disse Substanser indeholde
eiendommelige Garvesyrer, og da Gallussyren er et
Decompositionsproduct af Garvesyren, blev der paa disse Extracter
anvendt den samme Fremgangsmaade, som tjener til at omdanne
Gallussyre til Metagallussyre, nemlig Opvarmning til c. 250° C.
Derved blev Luftens Ilt absorberet og Kulsyre udviklet; man
fik, blandt andet med Blaatræextract, et sort, voluminøst,
blæret, glindsende, meget let Legeme, som var ganske
uopløseligt i Vand, derimod let i Kali, Natron og Ammoniak og
viste samme Forhold som Matagallussyrerne. For at lette
Iltens Optagelse fra Luften, bleve Extracterne før Opvarmningen
opløste i Natronlud, hvorved Operationen blev væsenligt lettet.
Efter fuldstændig Afdampning af Vandet fik man et Product,
som var let opløseligt i Vand og viste de samme chemiske
Egenskaber som det forrige. Dette Stof, som vel maa
betragtes som Natrium-Metagallat, havde en betydelig Farveevne og
blev benyttet til Farvning af Hør- og Bomuldsgarn. Paa samme
Maade som Extracter af Farvetræ behandledes nu ogsaa andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>